etjob.dk
Horsens kommune Økonomichef

Økonomichef - Horsens Kommune, Strategisk Ledelsesposition

Horsens Kommune er landets 10. største kommune med 97.500 borgere. Kommunen er veldrevet, og her er styr på tingene. Horsens kommune er i vækst og udviklingen banker kontinuerligt på døren. Kommunens DNA er tydeligt og rammesat af både et stærkt ledelsesgrundlag og af stærke politiske prioriteringer.

Kommunen ligger lige midt i det hele og har det meste. Her er et stærkt kulturliv, en smuk natur med både fjord, store vandløb, højland, bakker og ikke mindst en stærk administrativ og politisk tradition for at have et særskilt fokus på dem, det hele drejer sig om: borgerne.

Som økonomichef får du en helt central placering som tæt rådgiver og sparringspartner for Horsens Kommunes politiske ledelse og for direktionen. Du bliver en nøglefigur i den kommunale top og får et job med de bedste muligheder for at øve indflydelse.
Du bliver chef for et velfungerende stabsområde med kompetente chefer, ledere og medarbejdere, og du træder ind i en organisation med stor erfaring, hvor der er styr på tingene, og hvor trivslen er god. Det betyder, at du grundlæggende kan og skal bevare det strategiske overblik og have fokus på helheden.

Du bliver chef for følgende afdelinger: Budgetafdelingen, Regnskab og Opkrævning, IT og Digitalisering, Risikostyring og Forsikring samt Fællesindkøb Midt (der er et indkøbsfællesskab mellem Samsø, Odder, Hedensted og Horsens Kommune). Du får det overordnede ansvar for hele området og bliver chef for fem dygtige chefer og 81 ledere og medarbejdere.

Du får en central rolle i direktionens stab og skal i et tæt samarbejde med dine stabschefkolleger levere en god og fagligt fæstet rådgivning og sparring til både direktion og det politiske niveau. Du skal fortsat styrke det tværgående samarbejde på eget område og kommer til at få en særlig rolle i samarbejdet med de tre store direktørområder og i hele den kommunale virkelighed. Du bliver ansvarlig tovholder på mange vigtige dagsordener og skal navigere sikkert i en rolle, hvor man både skal understøtte og skubbe.

Du kommer med stor erfaring i arbejdet med kommunal økonomi, med relevant ledelses­erfaring og med en personlig integritet, der skaber både sikkerhed og tryghed. Du kombinerer din faglige styrke med både nysgerrighed, udsyn, personlig gennemslagskraft og menneskelig indsigt. Du er en leder, der både kan sætte retning og skabe følgeskab.

Du kan læse meget mere om stillingen i job- og personprofilen, som du finder her.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte kommunal­direktør Charlotte Lyrskov på tlf. 3010 9166 eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller levicarlsonchristopherhughesjlm@genitor.dkbrady-robinson.dkray.dk.
Hvis du ønsker en drøftelse af dine muligheder i jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte Jesper Lund Madsen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2025.