Økonomichef ved FGU Hovedstaden
Er du stærk inden for økonomi og vil du være med til at gøre en forskel for unge på kanten af job og uddannelse? Så kan du blive vores nye økonomichef på FGU Hovedstaden.
Om FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden er en uddannelsesinstitution med fire bydelsskoler, som tilbyder forberedende grunduddannelse (FGU) til unge, der har brug for et alternativ til de ordinære uddannelsesveje. Vores 110 medarbejdere arbejder målrettet på at styrke vores unge fagligt, personligt og socialt, og bringe dem videre i uddannelse eller job.
Hos os bliver du en del af en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er plads til forskellighed, engagement og udvikling.
Stillingen
Som økonomichef får du det overordnede ansvar for institutionens samlede økonomiske drift. Du refererer direkte til direktøren og indgår som tæt rådgiver i økonomiske og strategiske beslutninger vedrørende institutionens økonomi. Økonomichefen vil stå for månedsopfølgning, samt for statusopdateringer på økonomi på de 6 årlige bestyrelsesmøder. I hverdagen bliver du en del af skolens ledelsesteam, som består af fire uddannelseschefer, en udviklingschef og en chef for vejledning.
Stillingen rummer både et strategisk og operationelt ansvar. Du får personaleansvar for en lille afdeling, hvor der nu er en ansvarlig for elevløn, en controller og en ekstern konsulent. FGU Hovedstadens bogholderifunktion er udlagt til et administrativt fællesskab.
FGU Hovedstaden står aktuelt i en økonomisk udfordret situation, bl.a. på grund af høje bygningsomkostninger og faldende elevtal. Det betyder, at der er politisk bevågenhed og behov for stærk økonomisk styring, indtil en varig løsning er på plads.
Du skal derfor trives i en kompleks virkelighed, kunne skabe stabilitet i perioder med forandringer og finde nye veje og løsninger, når rammerne er snævre. Det bliver din opgave at sikre retning, struktur og holde et skarpt fokus på både drifts- og projektøkonomi.
Din profil
Vi leder efter en person, der både er strategisk tænkende og praktisk handlekraftig. Du har en stærk økonomifaglighed og evner at omsætte tal til handling i en kompleks organisation.
Vi forestiller os, at du:
- Har solidt kendskab til økonomistyring i statslige selvejende institutioner
- Er skarp til budgetlægning og projektøkonomi
- Har flair for systematik, struktur og optimering af processer
- Er en tillidsfuld og inddragende leder, som skaber følgeskab
- Er skriftligt velformuleret og analytisk stærk
- Tænker i muligheder og løsninger – også under pres
- Har kendskab til økonomisystemet Navision Stat
Vilkår og ansøgningsfrist:
Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. december 2025. Det primære arbejdssted vil være på bydelsskolen Vesterbro.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til ”Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU)”. Lønnen aftales indenfor statens lønramme 35.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Camilla Ida Sabel på telefon 2494 4950.
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2025. Jobsamtaler afholdes den 23. oktober 2025. Hvis der er behov for en anden samtalerunde, vil den foregå den 28. oktober 2025.
Ansøgningen og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.