etjob.dk
Roskilde kommune Økonomiassistent

Økonomimedarbejder hos Vurderingsstyrelsen - Regnskab & Analyse

Har du lyst til at sikre de økonomiske og forretningsmæssige rigtige beslutningsgrundlag på baggrund af analyser? Er du stærk analytisk og med en skarp pen, og motiveres du af at sikre regelefterlevelse i regnskabs- og økonomistyringen i samarbejde med forretningskontorer og andre interessen på tværs af styrelsen? Så er du måske den nye medarbejder, som vi søger.

Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse.

Du bliver en del af et af Økonomikontoren med ti medarbejdere, der bl.a. har ansvaret for at sikre kvalificeret og retvisende regnskab- og økonomistyring, herunder faktura- og kontrakthåndtering samt udarbejdelse af tværgående forvaltningsanalyser og økonomiske analyser for hele styrelsen. Økonomikontoret har desuden det overordnede ansvar for Facility Management i Vurderingsstyrelsen.

Om opgaven
Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, ligesom en tæt kontakt med relevante interessenter (projektledere, kontorchefer, underdirektører, mv.) vil være en naturlig del af din hverdag. Du skal have lyst til at yde dit allerbedste og spille din faglighed ind i relevante problemstillinger.

Alt efter dine kvalifikationer og erfaringer får du i samarbejde med dine kolleger ansvaret for at:

  • Facilitere og drive budgetprocesser fra budget til opfølgning
  • Forestå løbende controlling
  • Udarbejde ledelsesrapportering, herunder beslutningsoplæg til ledelsen og direktionen både skriftligt og mundtligt – også når sagen er kompleks sikre en tæt kobling mellem økonomital og fremdrift i projekter
  • Udarbejde forvaltningsanalyser og andre økonomiske analyser
  • Koordinerer med den øvrige del af styrelsen omkring rammer og processer for god økonomiforvaltning.

Om dig
Du har afsluttet relevant uddannelse, fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., HD, eller lign., og du har minimum fire-fem års relevant erhvervserfaring. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra et departement eller en styrelse – og dermed kender til kvalitetskrav i relation til regnskabshåndtering. Det vil videre være en fordel at have en stærk faglighed inden for regnskabshåndtering – eller stor interesse for det - samt udbredt analytiske og datamæssige kompetencer.

Som person tager du ansvar for opgaveløsningen og processen, og du sikrer løbende fokus på at skabe forbedringer og se nye løsningsmuligheder. Du er god til at skabe relationer og har lyst til at arbejde tæt sammen med forretningskontorer og andre interessenter, så vi kan levere forretningsnær regnskab- og økonomistyring. Du skal videre have lyst til understøtte den gode kultur, det gode samarbejde og de gode løsninger.

For at trives og lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • Har stærke samarbejdsevner og forstår, at vores arbejde og succes er baseret på en holdindsats
  • Tager ansvar for opgaveløsningen og processen og undrer dig undervejs og kan håndtere korte deadlines
  • Er samarbejdsorienteret og kan bidrage til udviklingen af den samlede økonomiunderstøttelse
  • Er skarp i den skriftlige kommunikation og generelt kan kommunikere og formidle tal og data på en måde, hvor modtageren forstår dem og kan anvende dem som fundament for styringen.
  • Er stærk i Microsoft Office – især Excel og har let ved at tilegne dig systemkendskab (SAP og lignende)

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stilligen” senest den 30. august 2025. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Pernille Gadbert på tlf. 72374320.

Samtaler afholdes løbende, dog senest i uge 36 og 2. samtaler senest i uge 37.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Tiltrædelse senest 1. november 2025.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde.