etjob.dk
København kommune Økonomicontroller

Økonomipartner hos Banedanmark - Infrastruktur Økonomistyring

Kunne du tænke dig at være med til at sikre økonomisk overblik i Danmarks største infrastrukturprojekter, og har du erfaring med økonomistyring og ledelsesrapportering?

Hvis du herudover også trives i en drivende og udviklende rolle, hvor kvalitet, struktur og samarbejde er i fokus - så er du måske vores nye kollega.

I Banedanmark er vi i gang med at bygge fremtidens grønne jernbane. Vi har mange spændende og komplekse projekter de kommende år, hvor der både er fokus på en moderniseret og klimavenlig jernbaneinfrastruktur.

Central rolle i håndtering og udviklingen af økonomistyringen i et bredt samarbejde

Du kommer til at indgå i projektøkonomi, som understøtter alle projekterne med økonomistyring og rapportering af 400 projekter med en årlig volumen på godt 4 mia.kr.

Du vil her få en central rolle i udvikling af vores processer, datagrundlag og styringsparadigmer af økonomistyringen i samarbejde med såvel kollegaer som ledelsen på tværs i Økonomi og på tværs af hele organisationen. Det gælder f.eks. udvikling af vores ledelsesinformation og rapporteringer. Du vil hertil også skulle varetage adhoc opgaver, bl.a. i forbindelse med årsrapport, mindre analyser og sammenhænge til andre samarbejdspartnere såsom DSB.

Du får således en varierende og vigtig rolle i udviklingen af flerårig økonomistyring af Banedanmarks anlægsprojekter og skal have blik på tværs af systemer, processer og organisatoriske roller og ansvar. Du vil via dine egne observationer selv være med til at bidrage til din opgaveporteportefølje i samarbejde med ledelsen.

Dine primære opgaver vil være at:

  • drive udviklingsprojekter med fokus på ledelsesinformation og ændringsstyring af anlægsbudgetter
  • ensarte og videreudvikle vores opfølgningsprocesser og budgetstyring på tværs af økonomi
  • bidrage til notater og aktstykker til vores departementet
  • varetage økonomistyring for en mindre projektportefølje.

Solid erfaring med økonomistyring

Vi forventer, at du har en betydelig indsigt i økonomistyring eventuelt på projekter. Det et også vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, da mange af dine opgaver vil skulle udvikles i samarbejde med mange fagligheder.

Det indebærer mere konkret, at du:

  • Har en økonomisk uddannelse, f.eks. cand.merc., cand.oecon. eller HD.
  • Har erfaring med Excel, BI og gerne SAP
  • Er struktureret og god til at formidle komplekse budskaber klart og enkelt.
  • Trives i en rolle, der kræver overblik, selvstændighed og samarbejde på tværs
  • Er struktureret og er god til at planlægning og opfølgning/koordinering.

Din nye arbejdsplads er fyldt af gode kollegaer og opgaver

Som medarbejder hos os, vil du få en arbejdsplads med sundhedstilbud og betalt frokostpause. Der er fokus på balance mellem arbejde og privatliv, og du strukturerer selv din egen arbejdsdag. Der er samtidig mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen og en flekstidsordning.

Du får gode kolleger hvor videndeling, sparring og nytækning er en integreret del af dagligdagen. Du vil opleve en uhøjtidelig omgangstone hvor der er vægt på trivsel.

Vi har en åben dialog mht. arbejdsopgaver, hvor du har mulighed for at påvirke sammensætningen af netop dine arbejdsopgaver. Fordelingen af arbejdsopgaver evalueres løbende for at sikre en god og balanceret fordeling.

Du får arbejdsplads på vores hovedkontor tæt ved Fisketorvet og Dybbølsbro station.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Sektionschef Christian Gulholm på 4170 1073. Vi afholder samtaler løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at se din ansøgning!

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.