etjob.dk
Vallensbæk kommune Administrativ assistent

Økonomisk Administrativ Medarbejder - Vallensbæk Kommune

Har du god erfaring med økonomistyring – gerne fra en kommunal sammenhæng – og trives du med både økonomiske og administrative opgaver? Så er du måske vores nye kollega i Center for Ejendomme, Projekter og IT i Vallensbæk Kommune.

Vi søger en engageret og struktureret medarbejder med økonomisk og administrativ erfaring, som trives i et alsidigt job. Du kommer til at bidrage til den daglige drift og udvikling af centerets økonomi- og administrationsopgaver. Derudover vil du understøtte dine kollegaer i arbejdet med politiske dagsordner og andre administrative ad hoc-opgaver. Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor samarbejde, faglighed og ansvar går hånd i hånd – og hvor arbejdsglæde og energi er en naturlig del af hverdagen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Være tovholder på budgetlægning og -opfølgninger til Center for Økonomi og Indkøb
  • Varetage bogføring, viderefakturering og andre regnskabsopgaver
  • Bidrage til regnskabsarbejdet på anlægsprojekter
  • Understøtte styring og koordinering af centrets lønbudgetter
  • Løse administrative opgaver, der understøtter centerets drift og projekter
  • Arbejdet med centrets processer og leverancer i relation til borgerhenvendelser, fagudvalg, borgmestersvar og aktindsigter

Du vil arbejde tæt sammen med både kolleger i centeret og den centrale økonomifunktion i Center for Økonomi og Indkøb.

Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring med økonomistyring – gerne fra en kommunal sammenhæng
  • Arbejder struktureret og har en metodisk tilgang til dine opgaver
  • Har gode analytiske evner og kan omsætte data til beslutningsoplæg
  • Er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger på tværs af fagområder
  • Kan formidle klart og præcist på dansk - både skriftligt og mundtligt
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde i teams
  • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø og energi

Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder dig et spændende og alsidigt job, hvor du får stor indflydelse på dine egne opgaver. Du bliver en del af et fagligt stærkt og socialt arbejdsmiljø, præget af nærvær, dialog og tillid. Hos os er der gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på fleksible arbejdsvilkår, der understøtter både trivsel og en god hverdag med fremdrift.

Hvem er vi?:
I Center for Ejendomme, Projekter og IT (EPI) bliver du en del af et engageret center, der står for udvikling og driften af kommunens ejendomme, Projektenheden, IT og digitalisering. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og trives i fællesskabet. EPI består af 31 medarbejdere på Rådhuset og 14 tekniske servicemedarbejdere fordelt på kommunens institutioner. Sammen har vi ansvaret for al IT i kommunen, ca. 100.000 m² bygninger og sikrer, at kommunens ejendomme bygges, moderniseres og driftes professionelt – med omtanke for brugerne.

Link til kommunen hjemmeside med mere info om kommunens udviklingsstrategi: Udviklingsstrategi 2022-2025 | Vallensbæk Kommune

Det praktiske:
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause og med mulighed for flekstid.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for administration og IT indgået med HK.

Din fysiske arbejdsplads vil være på Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand.

Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2025. 1. samtale afholdes i uge 43/44 og 2. samtale i uge 45.
Stillingen ønskes besat senest den 1. januar 2026.

Ved ansættelse kan der hentes straffeattest i henhold til kommunens retningslinjer. Hvis du på et tidspunkt i ansættelsen fast opholder dig blandt børn, vil der også blive indhentet en børneattest.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Chef, Johnny Schnegelsberg-Laursen, jslcandersonbrooksbrian@fleming.dkvallensbaek.dkhayes.dklewis.dk, telefon 27274888 (OBS ferie uge 40) eller centerchef Pernille Køj Veng, fieldsnicholaspkvjohnathan68@vallensbaek.dkmccullough-joyce.dkwalker-browning.dk, 31422030 (OBS ferie uge 42).

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.