etjob.dk
Vallensbæk kommune Administrativ assistent

Administrativ Medarbejder - Vallensbæk Kommune

Har du lyst til at være med til at skabe gode rammer for 50 kollegaer? Er du et samlingspunkt, der er god til struktur og planlægning? Agerer du som en blæksprutte og hjælperytter? Så har vi et spændende job til dig!

I Center for Teknik og Byudvikling sikrer vi tekniske løsninger, der gør en forskel for borgerne. I centret vil du få to centrale roller, hvor du både skal hjælpe centerchefen og centrets 50 medarbejdere.

Vores centerchef har brug for en struktureret hjælperytter til almindelig ledelsesbetjening. Det er opgaver som koordinering og fordeling af interne og eksterne henvendelser til centret, mødeindkaldelser, referater, præsentationer og koordinering af politiske bestillinger. Du vil også komme til at hjælpe med lettere HR- og personalerelaterede opgaver. Det vil fx være i forbindelse med rekruttering, hjælpe med IT bestillinger og det praktiske omkring velkomst til nye kollegaer i centret.

Hele Center for Teknik og Byudvikling i Vallensbæk Kommune har også brug for en erfaren administrativ medarbejder, der kan hjælpe med at skabe god struktur i opgavebestillinger til centret, være den økonomiske tovholder for centrets budgetindmeldinger og bogføring i mindre grad. Du vil også supportere dine kollegaer i forbindelse med produktion af politiske dagsordenpunkter og andre administrative ad hoc-opgaver, hvor der er brug for en ekstra hånd. Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer på Rådhuset og i Vej & Park, der er en del af Center for Teknik og Byudvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blive:

  • Ledelsesbetjening for centerchefen fx mødeinvitationer, at holde styr på div. bestillinger til centret og sikre at leverancer leveres til tiden
  • Koordinering af vores opfølgning på anlægsprojekter sammen med centerchef og projektledere
  • Centrets løbende økonomi og budgetopfølgning til Center for Økonomi og Indkøb
  • Bidrage til at udvikle struktur og processer i centeret sammen med ledergruppen
  • Arbejde med centrets processer og leverancer omkring betjening af Klima, Teknik og Miljøudvalget, borgmestersvar og aktindsigter
  • Fordele borgerhenvendelser og øvrige henvendelser i fællespostkassen
  • Blive bruger i vores ESDH-system Acadre og oprettelse af sager heri.
  • Blive centrets redaktør på hjemmesiden

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Økonomi og budgetopfølgning i kommuner
  • Lettere HR-arbejde i det kommunale
  • Erfaring fra lignende stilling.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder en alsidig og spændende hverdag med stor fleksibilitet og frihed, hvor du er med til at understøtte kommunens fysiske udvikling og strategi. Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde og dialog er i højsædet. Du vil også komme til at arbejde selvstændigt med dine opgaver, hvor du vil have mulighed for at præge din opgaveløsning.

Vi kan tilbyde et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs af fagligheder for at lykkes.

Vi er et lille center med ca. 50 medarbejdere, hvor vi løfter i flok både i dagligdagen og når det brænder på. Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden, borgerne og erhvervslivet ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid.

Hos os er der en kort vej fra idé til handling, og vi har fokus på at skabe løsninger, der gavner borgerne. Som medarbejder her gør du en forskel, og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vores store styrke er vores nærvær og fællesskab, og vi værdsætter et stærkt socialt sammenhold.

DET PRAKTISKE

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause og med flexordning. Ansættelse sker efter forhandling jf. HK overenskomst.

Dit fysiske arbejdssted bliver Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand. Rådhuset er placeret lige ved S-tog og Letbane.

Ansøgningsfristen er søndag den 12. oktober 2025. Vi afholder første samtalerunde mandag den 20. oktober og evt. anden samtalerunde fredag den 24. oktober. Vi ser gerne, at vores nye kollega starter hurtigt, men senest 1. december 2025.

Ved ansættelse indhenter vi straffeattest i henhold til kommunens retningslinjer. Hvis du på et tidspunkt i ansættelsen fast opholder dig blandt børn, vil der også blive indhentet en børneattest.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Nanna Mejlgaard på telefon 2168 2457.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.