etjob.dk
Lolland kommune Kontormedarbejder

Opkrævningsmedarbejder - Borgerservice Lolland Kommune

Vil du være med til at sikre en god borgeroplevelse og effektiv opkrævning? Er du struktureret, serviceminded og har en kontorbaggrund? Så er du måske vores nye kollega i Opkrævningsteamet i Borgerservice i Lolland Kommune.

Om stillingen

Vi søger en ny kollega til vores opkrævningsteam, da en medarbejder har valgt at søge nye udfordringer. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi arbejder målrettet med at sikre korrekt og rettidig opkrævning af kommunens fordringer – og samtidig levere en god og respektfuld borgerbetjening.
Stillingen indebærer sagsbehandling både telefonisk og som en del af frontbetjening.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Sagsbehandling af Ejendomsbidrag, økonomisk friplads og boligindskudslån.
  • Opkrævning af kommunale krav.
  • Personlig frontbetjening i Borgerservice og telefonisk betjening af borgere og virksomheder.
  • Samarbejde med andre sektorer i kommunen.
  • Bidrage til udvikling og effektivisering af opkrævningsarbejdet

Hvem er du?

  • Uddannelse: Kontoruddannelse – gerne med erfaring fra offentlig administration.
  • Faglighed: Erfaring med sagsbehandling, administrative opgaver og IT-systemer gerne kendskab til debitorsystemer, fx KMD OPUS Debitor eller SAP-baserede systemer, KMD struktura og KMD institution.
  • Systematisk: Arbejder selvstændigt, struktureret og grundigt.
  • Myndighedsprofil: Varetage en professionel rolle, som repræsenterer kommunen og du skal kunne træffe beslutninger inden for lovgivningen. Hvor værdier som adfærd, kommunikation og beslutningskompetence er vigtige grundpiller i myndighedsfunktionen.
  • Digitale kompetencer: Pædagogisk sans til at hjælpe borgere med digitale selvbetjeningsløsninger.
  • Personlige egenskaber: Vægter og bidrager til et godt arbejdsmiljø med stor vægt på samarbejde, empati, tillid, respekt, fairness og udvikling.

Hvem er vi?

  • Du bliver en del af Borgerservice under Bibliotek og Borgerservice, med ca. 40 medarbejdere fordelt i Maribo og Nakskov.
  • Opkrævningsteamet består pt. af 4 engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med flexordning og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter afsluttet oplæring.
  • Hos os er der plads til både faglig og personlig udvikling, og vi lægger stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Arbejdssted: Primært Nakskov og Maribo, men der kan forekomme opgaver i andre steder i kommunen.

Tiltrædelse er pr. 1. december 2025.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist er den 1. oktober 2025 og der vil blive afholdt samtaler i uge 43.

Vil du vide mere?

Kontakt Anne Kristine Lauritzen, Borgerservicechef, tlf. 23 28 40 89 eller Specialist Kitt Nielsen, phalljohnsonjuliekittn@benson.dklolland.dkwhite.dkbennett.dk, tlf. 54677359.

Bliv en del af en arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel – både for borgerne og dine kolleger. Vi glæder os til at høre fra dig!