Outdoor-Pædagog til Klub Roskilde Midt
Brænder du for at gøre en forskel i børn og unges liv? Vil du være med til at styrke fællesskaber og relationer til og mellem de unge? Så er denne stilling lige noget for dig!
Vi søger en engageret outdoor- og rollespilspædagog, som vil være med til at drive og forme vores indsats for børn og unge fra 10 til 17 år i Klub Roskilde Midt, afdeling Vindinge. Skulle du have en anden spidskompetence, som du mener at vores børn og unge på ingen måde kan undvære, så er du stadig velkommen til at sende os en ansøgning. Er du typen, som tænker ud af boksen, er det bestemt ikke en hindring!
Om Klub Roskilde Midt
Klub Roskilde Midt består af fem klubafdelinger, som dagligt arbejder med omkring 800 børn og unge. Vi er 40 passionerede medarbejdere, der sammen vil skabe rammerne for udviklende og inkluderende pædagogiske miljøer. Vi vægter trivsel, stærke relationer og fællesskaber højt og arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger, klubområder og med det omkringliggende lokalsamfund for at styrke børn og unges hverdag og muligheder.
Om Afdeling Vindinge:
Afdeling Arena er en klubafdeling med omkring 150 indmeldte børn i fritidsklub og dertil Klub Ung for de 13-17 årige 2 aftener ugentligt. og den er placeret i landsbyen Vindinge, 2 km uden for Roskilde By. Afdelingen er fysisk placeret på Vindinge Skole og hører organisatorisk og ledelsesmæssigt under Klub Roskilde Midt. Der er 6-7 medarbejdere lokalt på afdelingen.
Dine vigtigste opgaver vil være:
- At planlægge og gennemføre outdooraktiviteter i fritidsklubben, der skaber interesse og engagement.
- At skabe et levende og spændende miljø, hvor unge kan udforske, lære og udvikle sig - sammen!
- At støtte og facilitere Klub Ung indsatsen for de 13 - 17 årige og give de unge mulighed for at tage ansvar og initiativer.
- At være opsøgende og relationsskabende, både blandt unge der allerede går i klubben, og dem der har brug for lidt ekstra hjælp til at blive inkluderet.
- At deltage i sociale arrangementer, ture og kolonier, som styrker klubfællesskabet.
- At samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere om at udvikle og styrke vores pædagogiske praksis.
Vi søger dig, som…
- Har en pædagogisk uddannelse – eller tilsvarende relevant erfaring.
- Har flair for at skabe fællesskabsdannende aktiviteter, der favner en bred gruppe af unge.
- Brænder for arbejdet med større børn og unge og møder dem med respekt og positiv energi.
- Tør tænke nyt og udfordre etablerede pædagogiske metoder.
- Har idéer til, hvordan kreativitet kan bruges som en stærk drivkraft for fællesskaber.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider (eftermiddage, enkelte aftener og weekendaktiviteter).
Vi tilbyder
- En hverdag fuld af variation med spændende pædagogiske opgaver og aktiviteter.
- Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling, sparring og humor.
- Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver – og sætte dit eget præg på vores kreative tilbud
- Samarbejde med et dygtigt og engageret team af kollegaer.
- Deltagelse i fælles arrangementer som børnefestival, kolonier, ture og aktiviteter.
- Samarbejde med et engageret team af kolleger
Om ansættelsen
Stillingen er på 34 timer pr. uge med mulig fleksibilitet i forhold til dine kompetencer og ønsker. Stillingen er på Bupl-overenskomst.
Arbejdstiden er primært om eftermiddagen med 1-2 aftener om ugen samt enkelte weekendaktiviteter.
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Kørekort er en fordel.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Christian Clausen på tlf: 2154 0388 eller klubleder Steen Egedal Nielsen på tlf. 4020 6545
Du er velkommen til at besøge os efter aftale.
Vil du være med til at gøre en forskel for store børn unge i Roskilde? Så send os din ansøgning! Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfrist er d. 23. oktober.
Der vil være 2 ansættelsesrunder:
- runde ansættelsessamtaler afholdes d. 27. oktober, kl. 09.00 - kl. 12.00
- runde ansættelsessamtaler afholdes d. 31. oktober, kl. 09.00 - kl. 12.00
Stillingen forventes besat d. 1. december