etjob.dk
København kommune Pædagog

Overgangspædagog til Peder Lykke Skolen - Børneovergange

Børn vokser stærkest dér, hvor de bliver set, hørt og mødt med nysgerrighed. Hvis du kan se dig selv i dette børnesyn og har lyst til at blive en del af vores engagerede og velfungerende team, så læs endelig videre.

Vi søger en fagligt dygtig overgangspædagog til Peder Lykke Skolen og vores KKFO
Som noget nyt har vi fået mulighed for at ansætte endnu overgangspædagog, som skal understøtte barnets overgang fra børnehaven og helt frem til første klasse som en gennemgående og tryg voksen for barnet. Da funktionen stadig er ny, skal du have mod på og lyst til at være med til at forme rollen som overgangspædagog. Vi kommer til at udvikle rollen i fællesskab over de kommende år, både internt på skolen og i et netværk med andre overpædagoger igennem sparring og kompetenceudvikling. Du vil sammen med en kollega have en central og gennemgående rolle i vores overgangsarbejde fra dagtilbud til KKFO og skole, som har til formål at skabe den bedste og tryggeste overgang. Det gør du bl.a. ved at

  • bygge relation til de kommende KKFO-/skolebørn igennem besøg i deres daginstitutioner
  • deltage i netværks- og overleveringsmøder med dagtilbud og forældre forud for KKFO- og skolestart
  • bære viden om og relationen til børnene med ind i KKFO og skole
  • bidrage til at udvikle en mere børneparat indskoling ved at være en del af den pædagogiske praksis
  • bidrage til at skabe kontinuitet i børnenes voksenrelationer i overgangene fra dagtilbud til KKFO til børnehaveklasse og senere 1. klasse
  • være en del af den almene pædagogiske praksis i KKFO'en og deltage aktivt i lege og aktiviteter

Vi søger en overgangspædagog, der

  • er uddannet pædagog – det er en fordel, men ikke et krav, at du har interesse eller viden indenfor det specialpædagogiske- og/eller daginstitutionsområdet
  • har viden om eller erfaring med fritidspædagogik, da du vil være en aktiv del af vores KKFO's hverdag sammen med kollegerne
  • har særligt blik for børn i vanskeligheder, især dem, der har svært ved at indgå i fællesskabet, og brænder for at styrke deres deltagelsesmuligheder
  • kan arbejde systematisk og struktureret samt udarbejde dokumentation
  • har lyst til et tæt samarbejde med kolleger i daginstitutioner, KKFO og skole
  • har drive og lyst til at udvikle rollen som overgangspædagog i samarbejde med netværket

Vi tilbyder

  • et fagligt professionelt fællesskab og et velfungerende teamsamarbejde med positive, engagerede og hjælpsomme kolleger og ledere
  • at blive en del af en spændende skole og KKFO i udvikling, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
  • en KKFO med egne flotte lokaler, som gør det muligt at bedrive god pædagogik på egne præmisser
  • en god normering med plads og tid til nærværende og udviklende arbejde både i små og store fællesskaber
  • en mangfoldig og skøn børnegruppe
  • et højt fagligt niveau, men bestræber os altid på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen – dette understøttes også af kurser, temadage og uddannelse
  • ugentlig fastlagt mødevirksomhed og tid til egen forberedelse

Kan du se dig selv i ovennævnte, så glæder vi os til at høre fra dig. Og ring endelig, hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at kigge forbi til en rundvisning.

Om Peder Lykke Skolens KKFO
Fritidsinstitutionen ved Peder Lykke Skolen er et kommunalt fritidstilbud, som har indledt ca. 250 børn. Vi er fordelt på to afdelinger: En afdeling for 0.-2. årgang, som ligger på skolen i egne flotte lokaler og 3. årgang har sin egen lille miniklub, som ligger 100 meter fra skolens matrikel. Vi er en del af Peder Lykke Skolen, som er en tresporet skole, og her er pædagoger og lærere organiseret i årgangsteams, hvor vi arbejder med co-teaching i et stærkt og ligeværdigt samarbejde omkring børnene med respekt for vores forskellige fagligheder og kompetencer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den hurtigst muligt og senest den 1. december 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du lyst til en rundvisning i KKFO’en, kan du kontakte teamkoordinator Tobias på 20 47 09 48 og aftale nærmere. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Mikkel på 23 62 91 62/angelarogersmichael19LP9Westradajason@cross.dkkk.dkwood.dkwilliams.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 16. oktober 2025
Samtaler finder sted mandag den 20. oktober kl. 09.15-12.30 på Peder Lykke Skolens administration på Brydes Allé 25 i København S. Indkaldelse til samtalerne sker fredag den 17. oktober inden kl. 20.00. Der vil i forbindelse med samtalen blive udsendt en lille opgave, som du skal fremlægge din løsning på til samtalen.