Pædagog 37 timer i Ishøj Kommune
Ambitiøst dagtilbud søger pædagog 37 timer.
Ansættelse d. 1 december eller efter anden aftale.
Vi er en kommune som stiler efter "at skabe Danmarks bedste arbejdspladser.
Vi er en engageret og nytænkende organisation, der altid stræber efter den gode pædagogisk kvalitet, med reference til Ishøj kommunes vision om, at: ”Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale”, og hvor børnesynet er forankret i, at: ” Alle børn er lige, men ikke ens”.
Kan du se dig selv…
- Være en del af en personalegruppe, hvor faglig udvikling, kommunikation og fælles pædagogisk sparring er drivkraften?
- Tage ansvar, i fællesskab med kollegaer, for børns trivsel, læring og dannelse?
- Samarbejde med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?
- Skabe nærværende og udviklende rammer og læringsmiljøer for – og med børnene?
- Skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, fordi alle har ret til at være en del af et fællesskab?
- Arbejde i en spændende og anderledes pædagogisk indretning med æstetiske og indbydende læringsmiljøer både ude og inde?
Så er det lige dig vi leder efter!
Vi er en daginstitution med børn i 0-6-årsalderen i Ishøj kommune, med flotte udendørs og indendørs rammer og en mangfoldig børne- og forældre gruppe. Derudover har vi et nærmiljø som byder på grønne omgivelser – i form af bl.a. skov, mark og strand, i gåafstand. Samt diverse kulturelle tilbud, såsom Arken, Idrætscenteret og Bredekærgård.
Stillingen er fortrinsvis til ansættelse d 1 december 2025, men vi er åbne for anden ansættelses aftale.
I Ishøj kommune får alle uddannede pædagoger et særligt lokalt tillæg for at arbejde med Ishøj kommunes kvalitetsparametre.
Du er velkommen til at ringe til os for at høre nærmere om stillingen og du er velkommen til at aftale et besøg hos. Ring til os på enten 43 57 41 34, 43 57 41 44 eller 21 17 80 17 (her kan du også sende en SMS)
Vi glæder os til at høre fra dig.