etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagog søges til De 5 årstider Børnehave

Vil du være en del af en engageret personalegruppe, som arbejder målrettet med børns aktive deltagelse gennem dagen? Så er du måske den pædagog, vi søger til vores børnehavegruppe med 22 glade børn.

De 5 årstider søger en dygtig pædagog til børnehaven på 37 timer ugentligt pr. 1. november 2025.

Her er noget af det vi prioriterer, og som vi er gode til i De 5 årstider (beskrevet af personalet på et p-møde).

  • Vi er en gruppe glade og engagerede kollegaer, som har en høj pædagogisk kvalitet
  • Vi er gode til at samarbejde i huset
  • Vi møder alle med et smil
  • Vi får øje på det enkelte barn, og vi handler på det
  • Vi har genkendelighed i vores overgange gennem dagen
  • Vi har en høj kvalitet i forhold til børns aktive deltagelse gennem dagen
  • Vi har et godt og ligeværdigt samarbejde med eksterne medarbejdere
  • Vi har målrettet fokus på relationer, voksen/barn og barn/barn
  • Vi er gode til at integrere alle børn i fællesskabet
  • Vi har et positivt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene
  • Vi fordeler vores ressourcer
  • Og så har vi igen et flot pædagogisk tilsyn (2025)

Vi mangler en uddannet pædagog på 37 timer om ugen til den ene børnehavegruppe, som består af 22 glade børn, en pædagog og en medhjælper, som begge har mange års erfaring.

Lidt om os
Vi er en integreret institution med to børnehavegrupper med 22 børn på hver stue, to vuggestuegrupper med 12 børn på hver stue, samt en basisstue med otte børn med forskellige udfordringer samt flere personaletimer. Basisbørnene er en integreret del af vores hverdag, aktiviteter og børnefællesskaber. Stuerne arbejder sammen, har fælles aktiviteter og sparrer med hinanden. Alle stuer har et ugentligt stuemøde mellem kl. 12.00-13.00, og vi hjælper hinanden med afholdelse af møderne. Vi holder personalemøder 10 gange om året mellem kl. 17.00-20.00.

Vi har en stor legeplads og benytter ofte nærmiljøet til udflugter. Vi har fokus på indretning af legezoner og fordybende nærvær gennem dagen ved at arbejde i små grupper, og vi benytter visuel guidning til at understøtte vores aktiviteter. Vi følger barnets spor og har fokus på det sprogunderstøttende miljø.

Vi er en del af Amager Klynge E – vi har fælles pædagogiske principper, men samtidig mulighed for at udfolde vores pædagogik i den enkelte enhed. Vi har fokus på faglig udvikling og holder fælles kompetenceudviklende dage i klyngen. Som ansat i vores klynge bliver du tilmeldt Falck Helth Care, som tilbyder fysioterapeut, kiropraktor og psykologhjælp. Og som ansat i Københavns Kommune optjener du en ekstra uges afspadsering hvert hele kalenderår.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Timeantallet kan forhandles ned til 35 timer om ugen. Timerne er fordelt sådan, at du både har tidlige, mellem og sene vagter ugen igennem, og de ligger i vores åbningstid mellem kl. 07.00 og 17.00 – fredage til kl. 16.00.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at komme forbi og hilse på os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe Hagensen på 23 70 48 27.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Søg via linket senest tirsdag den 23. september 2025