etjob.dk
Norddjurs kommune Omsorgsmedhjælper

Pædagog/Ergoterapeut - Område Ørum, Norddjurs Kommune

Vil du være med til at skabe livskvalitet og selvstændighed for voksne med udviklingshandicap? I område Ørum, en del af socialområdet i Norddjurs Kommune, søger vi engagerede pædagoger og ergoterapeuter, der brænder for at gøre en forskel i menneskers liv.

Om området

Område Ørum består af:

  • To bofællesskaber for voksne med udviklingshandicap
  • Et botilbud for voksne med udviklingshandicap og dom til anbringelse
  • Et botilbud for voksne med udviklingshandicap og komorbide diagnoser
  • Et aktivitets- og samværstilbud
  • Et tilbud med beskyttet beskæftigelse

Vi arbejder med mennesker, der har brug for støtte og nærvær i hverdagen – og som har potentiale for udvikling, trivsel og livsudfoldelse.

Din rolle

Som pædagog eller ergoterapeut bliver du en del af et fagligt stærkt og omsorgsfuldt team, der arbejder målrettet med:

  • Gentle Teaching, Low Arousal og en anerkendende tilgang
  • Voksenudredningsmetoden som grundlag for planlægning og indsats
  • SMART-mål til dokumentation og udvikling
  • Dansk Pædagogisk Udredning og sensoriske profiler som værktøjer til at skræddersy indsatser

Vi tror på, at mennesker gør det bedste de kan – og vi arbejder for, at beboerne oplever selvstændighed og livskvalitet, både individuelt og i fællesskabet.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærke værdier
  • Mulighed for at arbejde med komplekse og meningsfulde opgaver
  • Et kollegialt fællesskab med fokus på udvikling og refleksion
  • Tæt samarbejde med ledelse og tværfaglige kolleger
  • Fuldtidsansættelse på 37 timer med skiftende arbejdstider

Vores kerneopgave 
"Vi arbejder med at fremme borgerens mulighed for at leve sit liv med livskvalitet og selvstændighed; individuelt og i fællesskabet."

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Arbejdspladsen ligger i Ørum. Ansættelsen vil være på et af de primære tilbud herunder; hver anden weekend.

Hvis du vil høre mere om stillingerne, kan du kontakte:
Afdelingsleder på afdeling Nøddebo og Bofællesskaberne: Susanne B. Hansen, hverdage kl. 10:00 - 14:00 på telefon 40 27 94 70.  
Afdelingsleder på afdeling Nyvang: Lone Binder, hverdage 10: - 14:00 på telefon 21 33 54 53. 
Tillidsrepræsentant for Socialpædagogerne; Mia van de Sande onsdage kl. 8:00 - 12:00 på telefon: 21 48 26 93

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks