Pædagog/Medarbejder ved Læsø Børnehus - Midlertidig Stilling
Er du klar til at indtage en vigtig rolle i et lille samfund?
Læsø Børnehus søger en omsorgsfuld og fagligt dygtig pædagog/pædagogisk medarbejder til en midlertidig stilling på 37 timer fra 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Stillingen løber frem til 1. august 2026.
Du vil varetage forskellige funktioner og være tilknyttet forskellige børnegrupper efter behov. Stillingen er oprettet for at frigøre ressourcer til det faste personale, så de kan varetage støttefunktioner for nogle børn.
Læsø Børnehus er en integreret daginstitution, der rummer alle øens børn fra 0-6 år.
Vi har en vuggestueafdeling med 20 børn og en børnehaveafdeling med 30 børn.
Vi laver aktiviteter og leg på tværs af grupperne, og vi har fællespasning af både vuggestue- og børnehavebørn i ydertimerne. På denne måde får du rig mulighed for at lære hele huset at kende.
Vi kan tilbyde dig et spændende job, hvor du bliver en del af vores dejlige børnehus. Her er tid og rum til nærvær, og vi har stort fokus på børnenes trivsel og deres indbyrdes relationer. Læsø Børnehus er et hus med højt til loftet og masser af skønne faciliteter både ude og inde. Vi bor skønt midt på Læsø, hvor vi kender hinanden og familierne godt. Vi er meget glade for vores fire ladcykler, som vi bruger til at komme rundt og opleve øens skønne natur.
Vi er optaget af at stille skarpt på både egen og kollegers praksis og få det bedste frem i os alle – børn som voksne.
Alle medarbejdere har været på uddannelse i neuropædagogik, som understøtter arbejdet med vores værdier.
Vi lægger vægt på:
- At du er positiv, idérig og tager initiativ i hverdagens pædagogiske arbejde.
- At du kan arbejde anerkendende, imødekommende og være oprigtigt nærværende og engageret – både i forhold til børn, forældre og kolleger.
- At du er omstillingsparat og fleksibel og kan arbejde både med yngste og ældste børn.
- At du ser muligheder frem for begrænsninger.
- At du i det kollegiale samarbejde giver plads til faglige refleksioner og evner både at give og modtage konstruktiv feedback.
Vi er 12 medarbejdere, herunder en køkkenmedarbejder til vores madordning. Arbejdstiden er fordelt mellem kl. 6.30 og kl. 17.00 – fredag dog kun til kl. 16.30.
Vi holder personalemøder efter fyraften ca. hver tredje uge.
Kan du se dig selv i ovenstående – og i at bo på en ø – så hører vi gerne fra dig!
Ansøgningsfrist er den 5. september 2025.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi indhenter børneattest.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til lederen af Læsø Børnehus, Karin Skov Jerup, på tlf. 98 49 14 78 / 23 82 63 51 eller mail kasjsherry27daltonandreabenjaminwheeler@laesoe.dkortiz-anderson.dkpark.dk.
Du kan læse mere om Læsø Børnehus her: https://boernehaven.laesoe.dk/
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi registreret din ansøgning.