etjob.dk
Læsø kommune Pædagog

Pædagog til Læsø Børnehus - Vuggestue Stilling

Er du klar til at indtage en vigtig rolle i et lille samfund?

Læsø Børnehus søger en omsorgsfuld og fagligt dygtig pædagog/pædagogisk medarbejder til en stilling fra 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er på 37 timer i vores vuggestue.

Læsø Børnehus er en integreret daginstitution, der rummer alle øens børn fra 0-6 år.
Vi har en vuggestueafdeling med 20 børn og en børnehaveafdeling med 30 børn.
Du kommer til primært at arbejde i vuggestuen, men vi laver aktiviteter og leg på tværs, og vi har fællespasning med børnehaven i ydertimerne. På denne måde får du rig mulighed for at lære hele huset at kende og varetage forskellige funktioner.

Vi kan tilbyde dig et spændende job, hvor du bliver en del af vores dejlige børnehus. Her er tid og rum til nærvær, og vi har stort fokus på børnenes trivsel og deres indbyrdes relationer. Læsø Børnehus er et hus med højt til loftet og masser af skønne faciliteter både ude og inde. Vi bor skønt midt på Læsø, hvor vi kender hinanden og familierne godt. Vi er meget glade for vores fire ladcykler, som vi bruger til at komme rundt og opleve øens skønne natur.
Vi er optaget af at stille skarpt på både egen og kollegers praksis og få det bedste frem i os alle – børn som voksne.
Alle medarbejdere har været på uddannelse i neuropædagogik, som understøtter arbejdet med vores værdier.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er en fagligt stærk medarbejder, der er tydelig i ord, kropssprog og handling
  • kan skabe og fastholde en tydelig struktur, hvor du tager ledelse af børnegruppen, anviser og guider børnene og tager ansvar for relationen
  • er positiv, idérig og tager initiativ i hverdagens pædagogiske arbejde
  • kan arbejde anerkendende, imødekommende og være oprigtigt nærværende og engageret – både i forhold til børn, forældre og kolleger
  • er omstillingsparat og fleksibel og kan arbejde både med yngste og ældste børn
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • i det kollegiale samarbejde giver plads til faglige refleksioner og evner både at give og modtage konstruktiv feedback

Vi er 12 medarbejdere, herunder en køkkenmedarbejder til vores madordning. Arbejdstiden er fordelt mellem kl. 6.30 og kl. 17.00 – fredag dog kun til kl. 16.30.
Vi holder personalemøder efter fyraften ca. hver tredje uge.

Kan du se dig selv i ovenstående – og i at bo på en ø – så hører vi gerne fra dig!

Ansøgningsfrist er den 5. september 2025.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi indhenter børneattest.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til lederen af Læsø Børnehus, Karin Skov Jerup, på tlf. 98 49 14 78 / 23 82 63 51 eller mail: justingarciakasjkingkenneth@murphy.dklaesoe.dkbennett.dk.

Du kan læse mere om Læsø Børnehus her: https://boernehaven.laesoe.dk/

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi registreret din ansøgning.