etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagog og Medhjælper søges til Riiset Børneinstitution

Vi søger en pædagog (35–37 timer) og en erfaren pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent (25–30 timer).

Om Riiset

Riiset er en selvejet, integreret institution med en udflytterbørnehave i Fredensborg og en vuggestue i Brønshøj. Vi har en mangfoldig medarbejdergruppe, der spænder fra erfarne kolleger med mange år i huset til nyuddannede pædagoger og herudover en afdelingsleder i hver afdeling. Denne sammensætning er med til at styrke vores faglige miljø og bidrager til en kultur præget af kollegialt fællesskab og stærke traditioner som f.eks. vores årlige sommerfest i Fredensborg.
Vi er en selvejet daginstitution, hvilket betyder, at vi ikke drives af kommunen, men af en forældrevalgt bestyrelse som også inkluderer en medarbejderrepræsentant. Det giver os en høj grad af frihed, et tæt forældresamarbejde og en fleksibilitet til at forme hverdagen og pædagogikken, så den passer til netop vores børnegruppe og pædagogiske værdier.

Som medarbejder hos os bliver du en del af et fællesskab præget af:

  • tryghed, humor og omsorg i hverdagen

  • høj faglighed og løbende udvikling

  • fleksibilitet og medindflydelse, når det er muligt

  • stærke traditioner og sociale arrangementer

Hvem er du?

  • Du ser børn som kompetente individer med lyst til at lære og lege.

  • Du er nysgerrig på børns intentioner og baggrunden for deres handlinger.

  • Du er fagligt funderet, idérig og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

  • Du bidrager med godt humør, åbenhed og lyst til faglig sparring.

Om stillingerne

  • Pædagog: 35–37 timer

  • Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent: 25–30 timer
    Stillingerne er primært i vuggestuen, men du skal også have lyst til at være med i udflytterbørnehaven.

Praktisk

Vuggestuen ligger på Bellahøjvej 46 i Brønshøj og rummer 44 børn fordelt på fire stuer. Her er både store fællesarealer, en grøn legeplads og el-ladcykel til ture ud af huset.
Børnehaven holder til i Fredensborg, hvor natur, sø, skov og slot danner rammen for hverdagen.

Vil du være med?

Send din ansøgning snarest – vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ann Skrubbeltrang, afdelingsleder i vuggestuen, på 2170 9554.
Læs mere om os på riiset.dk eller på vores Facebook-side.

Vi glæder os til at høre fra dig 🌟