Pædagog søges til Børnehuset Elverhøj i Roskilde
Vi tror på ”at børn gør det godt, hvis de kan”, og arbejder ud fra et resursemæssigt og anerkendende børnesyn.
Tror du også på det, er det måske dig, som børnene i Elverhøj venter på.
Børnehuset Elverhøj er et hus i udvikling. Vi har det sidste år haft fokus på, at udvikle vores pædagogiske praksis med afsæt fra ”det nye børnesyn”.
Vi arbejder målrettet med pædagogiske processer i vores hverdag med små børnegrupper, hvor zonen for nærmeste udvikling bliver bragt i spil. Vi lytter til podcast, som sætter udviklende refleksive snakke og debatter igang internt i huset, som gør, at vi hele tiden kan justere vores praksis ud fra et børneperspektiv, til glæde for alle børn og forældre.
Vores teams er sammensat ud fra personalets forskellige kompetencer. Vi sætter en ære i at forskellighed og diversitet er vigtigt, så børnene kan spejle sig i forskellige voksne.
Lige nu har vi brug for en pædagog, som møder børn, forældre og kollegaer ud fra et positivt menneskesyn. En pædagog som er tydelig, struktureret, omsorgsfuld, og som kan gå forrest som en naturlig karavanefører i en børnegruppe.
Kan du se dig selv i denne rolle, så må du meget gerne sende os en ansøgning.
Om Elverhøj:
Elverhøj er et mindre børnehus som ligger i Ågerup i Roskilde. Vi har to børnehave-grupper og en vuggestue-gruppe. Samarbejdet og arbejdsmiljøet på tværs af huset er noget vi vægter højt, og noget vi har en forventning om, at alle vil bidrage til.
Vi øver os i at give og modtage faglig feedback, uden at det bliver personligt, men med udvikling for øje, og til gavn for medarbejdere, forældre og børn.
Stillingen er på 32-37 timer, alt efter hvad der passer dig, og kan både være i vuggesten, eller i børnehaven. Tiltrædelse den 1. december 2025.
Du skal kunne se dig selv arbejde med en aldersgruppe, der hedder fra 0-6 år.
Du er velkommen at kontakte pædagogisk leder Marlene Tinggaard på tlf. 51445550 eller 46318130, eller på catherine02santiagokevinjames25marlenet@roskilde.dkdavis.dkadams.dk, hvis du har spørgsmål.
Der går bus lige til døren fra Roskilde station.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. oktober 2025 kl.12.00. Vi afholder samtaler torsdag den 9. oktober 2025 i dagtimerne.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Hvis vi vælger at pege på dig til stillingen, indhenter vi børne- og straffeattest inden ansættelsen, samt referencer fra tidligere arbejdsgiver.