Pædagog til Børnehuset Ebberup - Landsbyordning
Har du stærke kompetencer i forhold til at understøtte et enkelt barns udvikling og trivsel ind i fællesskabet? Brænder du for at bidrage til at skabe gode rammer for leg, læring og omsorg for børn i 3-6-årsalderen? Er du initiativrig og fuld af god energi? Ønsker du at bidrage til et arbejdsfællesskab, der er præget af gode kollegiale relationer og et professionelt arbejdsmiljø?
Så kan vi til gengæld tilbyde, at du kan blive en del af en velfungerende Landsbyordning med et engageret og fagligt velfunderet børnehus, der er præget af nærvær og stærke relationer.
Vi kan tilbyde gode kollegaer, der alle bidrager til at skabe en hverdag for børn, der er præget af ro, stabilitet og varme, og som er nysgerrige og reflekterende over praksis.
Vi søger lige nu en uddannet pædagog til at blive en del af Børnehuset, der er en del af Ebberup Landsbyordning, som udover dagtilbud også omfatter Ebberup Skole.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Hvem er vi Ebberup Landsbyordning er beliggende i et hyggeligt landsbymiljø tæt ved skov og strand.
Samlet set har vi ca. 15 børn i vuggestuen, ca. 55 børn i børnehaven og ca. 270 elever i skoledelen fra 0.-9. klasse, og vi er i alt 48 ansatte.
Stedets fælles vision er: ”Vi udfordrer børn og unge, så de trives med at blive så dygtige, de kan.”
Vi tror på, at børn skal trives med at blive dygtigere – det skal være sjovt at lære og udvikle sig.
Vi har fokus på den røde tråd i børnenes liv fra de starter i vuggestue til de går ud af 9. klasse, og vi har fokus på netop at give børnene en god start.
I Børnehuset er børnene opdelt i fire grupper; vuggestue, yngste, mellemste-/ældste gruppe.
Vi prioriterer udeliv højt og sætter legen i fokus. Vi har en stor legeplads med egen skov, som vi flittigt benytter, ligesom vi bruger lokalområdet i form af skov, strand og by.
Vi skaber fællesskaber og venskaber på tværs og har fokus på både det enkelte barns og børnegruppens trivsel og udvikling. Vi arbejder med fleksible og udviklende læringsmiljøer.
Hvem er du Vi lægger vægt på, at du:
- har omsorg og empati i forhold til det enkelte barn
- formår at sætte rammer for børnene på en anerkende måde
- kan arbejde selvstændigt og har lyst til at igangsætte aktiviteter og leg
- kommer med energi og arbejdsglæde, som du har lyst til at dele ud af
- er ansvarlig, åben og imødekommende i samarbejdet med øvrige kollegaer og forældre
Derudover lægger vi vægt på, at du trives i et fagligt miljø, hvor det er naturligt at reflektere over praksis.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.
Bemærk, at der er røgfri arbejdstid i Assens Kommune.
Vil du vide mere Er du interesseret i ydereligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bethina Laugesen på tlf. 30 57 73 77 eller leder Karin Christiansen på tlf. 20 43 83 89.
Du kan også læse mere om Landsbyordningen Ebberup på www.ebberupskole.dk eller på vores facebookside.
Der er ansøgningsfrist 20. august, og vi holder ansættelsessamtaler forventeligt i uge 35.
Vi glæder os til at høre fra dig!