etjob.dk
Roskilde kommune Pædagog

Pædagog til Børnehuset Mælkebøtten i Roskilde

Brænder du for at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for børn? Har du lyst til at gøre en forskel for børnehavebørn og være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det netop DIG, vi søger!

Vi søger en engageret og kompetent pædagog til børnehaven. Stillingen er en del af en opnormering og er på 35-37 timer pr. uge med start den 1. oktober 2025 – eller hurtigst muligt derefter.

Hvem er vi?
Børnehuset Mælkebøtten er et levende og mangfoldigt dagtilbud med plads til både børn og voksne. Vores institution består af 70 børn fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi ligger centralt i Roskilde Vest – tæt på grønne områder og byens faciliteter. Huset byder på mange gode grupperum, gode læringsmiljøer og en stimulerende legeplads.

Hos os vil du opleve:

  • Særlig fokus på sprogudvikling, leg og specialpædagogik.
  • En arbejdsplads med plads til nysgerrighed, faglighed og udvikling – både for børn og medarbejdere.
  • Et tæt samarbejde med Roskilde Musiske Skole, hvor vi styrker børnenes kreativitet med musikundervisning.
  • Et inkluderende arbejdsmiljø baseret på ICDP-principper (International Child Development Programme).

Vi søger en kollega, som:

  • Er relationskompetent og kan skabe nærværende og udviklende relationer.
  • Har motivation for eller erfaring med tværfagligt samarbejde i arbejdet med børn i udsatte positioner.
  • Ser mangfoldighed som en styrke – og trives med at arbejde med børn og familier med forskellig kulturel baggrund.
  • Er fagligt refleksiv og tør sætte sin viden og tvivl i spil.
  • Er ansvarlig, selvstændig og samtidig team-orienteret.
  • Har en løsningsorienteret tilgang i pressede situationer.
  • Har erfaring med eller er interesse i at arbejde med ICDP.

Hvorfor vælge os?
I Børnehuset Mælkebøtten kommer du til at arbejde med engagerede kollegaer og en børnegruppe, hvor der er plads til både leg, læring og særlige pædagogiske indsatser. Vi prioriterer tid til forberedelse og faglig sparring, så du er godt klædt på til hverdagen i børnehaven.

Vi vægter forældresamarbejdet højt og anerkender forældre, som vigtige medspillere i barnets udvikling. Samtidig er vi en del af Område Midtvest, hvilket giver sparring og udviklingsmuligheder på tværs af syv dagtilbud i kommunen.

Denne stilling er en opnormering, da vi ønsker at styrke den pædagogiske indsats og sikre endnu bedre rammer for børnenes trivsel og udvikling.

Vil du være med?

Send din ansøgning senest den 24. september 2025 kl. 12.00 og bliv en del af et kreativt, inkluderende og fagligt ambitiøst fællesskab. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge!

Spørgsmål eller lyst til en rundvisning?
Kontakt pædagogisk leder Louise Nøhr Ryborg på tlf. 46314080. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside her

Ansættelsesvilkår
Løn og øvrige vilkår følger gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer som en del af ansættelsesprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig!