Pædagog til Dronning Louise Børnehave - Naturoplevelser & Science
Brænder du for faglig udvikling, stærkt kollegaskab og nysgerrige børnefællesskaber?
Hos Dronning Louise får du mulighed for at sætte dit faglige aftryk i en institution, hvor arbejdsglæde, udvikling og høj pædagogisk kvalitet går hånd i hånd – og har du stort kørekort, kan du også blive chauffør på vores skovbus og tage børnene med ud i naturen.
Vi tilbyder
- Et stærkt, velfungerende arbejdsfællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger, der prioriterer trivsel, samarbejde og et godt grin i hverdagen.
- Faglig fordybelse og udvikling, bl.a. gennem vores deltagelse i det femårige forskningsprojekt NAVADA om science-pædagogik i samarbejde med Københavns Professionshøjskole. Som pædagog hos os får du en aktiv rolle i at udvikle fremtidens pædagogiske praksis.
- Mulighed for at køre vores skovbus, hvis du har stort kørekort – så vi blandt andet kan give børnene naturoplevelser uden for byen.
- En arbejdsplads i bevægelse, hvor du får indflydelse, ansvar og plads til at bringe dine idéer i spil.
- Kultur præget af anerkendelse og nærvær, hvor vi møder hinanden – børn, forældre og kolleger – med smil, varme og respekt.
Om jobbet
Du bliver en del af vores børnehaveafdeling Kong Gulerod, hvor vi arbejder nysgerrigt og legende med natur, science og matematisk opmærksomhed – både ude og inde. Vi leder efter en pædagog, som
- er fagligt ambitiøs, nysgerrig og klar på at undersøge verden sammen med børnene
- bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og stærke kollegaskab
- går til opgaven med energi, ansvarlighed og et positivt livssyn
- vil være med til at skabe rammer, hvor børn trives, dannes og udvikler robust selvværd
Vi arbejder ud fra de styrkede læreplaner med blik for børnenes leg, læring og fællesskaber – og vi lægger stor vægt på pædagogisk sparring og samarbejde på tværs af huset.
Om os
Dronning Louise er en del af Indre By/Østerbro Klynge C og består af vuggestuen Kejser Kål og børnehaven Kong Gulerod. Vi ligger centralt på Østerbro og deler dejlige faciliteter og legeplads med resten af klyngen.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Dronning Louise.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Tiltrædelse den 1. september 2025 eller hurtigst muligt.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Er du blevet nysgerrig?
Kontakt klyngeleder Rikke Sjøgren på 23 48 76 59, hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi og besøge os.
Søg via linket senest lørdag den 23. augst 2025