etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagog til Rosenvængets Skole - Specialpædagogisk Stilling

Vil du være med til at skabe et godt og lærerigt børneliv, hvor læring og pædagogik går hånd i hånd – også i undervisningen?

Hos os er pædagogernes rolle tæt forbundet med skolens undervisning. Vi forventer, at du som pædagog bidrager aktivt til at understøtte i undervisningen – både fagligt og socialt – så vi sammen med lærerne skaber de bedste rammer for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, samtidig med at du også bidrager aktivt til vores fælles KKFO og klubtilbud.

Om skolen
Rosenvængets Skole er en arbejdsplads med stor frihed og en stærk holdånd. Vi arbejder i teams med både lærere og pædagoger, hvor læring og pædagogik går hånd i hånd.

Vores fælles mål er, at eleverne bliver så socialt og fagligt dygtige som muligt. Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan. Vores kerneopgave er at skabe rammerne for, at alle børn lykkes – fagligt, personligt og socialt.

Skolen hører til Københavns Kommunes kategori 3-specialskoler og har 125 skønne børn og unge. Målgruppen er elever indenfor normalområdet med forskellige funktionsnedsættelser indenfor autismespektret og ADHD. Vi er et helhedstilbud, hvor to-tre lærere og en-to pædagoger udgør et fast team omkring hver børnegruppe.

Din rolle
Vi ser undervisning, sociale aktiviteter og leg i sammenhæng. Som pædagog hos os vil du både være til stede i undervisningen, hvor du understøtter lærernes arbejde og bidrager med din pædagogiske faglighed, og i KKFO’en, hvor du tilrettelægger aktiviteter, der udvikler elevernes sociale kompetencer og trivsel.

Vi arbejder med afsæt i TEACCH og arbejder med struktureret og visualiseret pædagogik i skole og KKFO. Du vil primært være ansat i KKFO’en, men med faste understøttende timer i skoledelen.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med store udviklingsmuligheder og højt til loftet
  • Nærværende ledelse og et stærkt tværfagligt samarbejde
  • En hverdag med højt ambitionsniveau og helhedsorienteret indsats for børnenes udvikling
  • Minimum fire timers fleksibel forberedelsestid om ugen
  • Specialtillæg og fleksibilitetstillæg udover grundlønnen
  • Fantastiske kollegaer og et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af hele huset.

Vi forventer, at du

  • Er pædagoguddannet
  • Ser det som en naturlig del af din rolle at være aktiv i og understøtte undervisningen og gerne har erfaring herfra
  • Er udviklingsorienteret og kan sætte gang i pædagogiske aktiviteter
  • Er god til at samarbejde tværfagligt og struktureret om særlige indsatser
  • Har en positiv tilgang til et tæt forældresamarbejde
  • Gerne har viden om og erfaring med børn indenfor autismeområdet.

Praktisk information
Stillingen er på mellemtrinnet og er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt, dog senest den 1. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer. De første tre måneder er med prøvetid.

Kontakt
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Marie Bjerre på 24 89 36 11 eller souschef på skolen Hanne Lundsgaard Gundersen Otte på 23 37 21 02.

Upload ansøgning, CV, uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelse.

Søg via linket senest fredag den 12. september 2025
Vi kan indkalde til samtaler løbende og vil afholde sidste samtale tirsdag den 16. september.