etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagog til Staldens Juniorklub i Vanløse (32 timer)

Genopslag

Vil du være med til at styrke pigefællesskaber og skabe meningsfulde fritidsoplevelser for børn i 6. og 7. klasse?

Har du en passion for dans og bevægelse, vil det være et kæmpe plus, men ikke et krav, bare du kan engagere børn i aktiviteter, der giver dem mod, stemme og fællesskabsfølelse. Kan du det, er det helt sikkert dig, vi mangler.

Hvem er vi?
Stalden er en juniorklub med børn i alderen 11-13 år, som ligger ved siden af Kirkebjerg Skole i Vanløse. Her arbejder vi med trivsel, relationer og deltagelsesmuligheder som kerne i vores pædagogiske praksis.

Vi søger en pædagog, som

  • kan skabe rum for trygge og udviklende pigefællesskaber
  • er tydelig, engageret og tør være en rollemodel i børns fritidsliv
  • tænker selvstændigt og handler omsorgsfuldt og professionelt
  • har mod på at stå i front for aktiviteter – også selvom børnene er skeptiske i starten
  • har lyst til at arbejde med både det spontane, planlagte og det daglig klubliv
  • kan samarbejde med kolleger, børn og forældre med nysgerrighed og respekt

Vi forventer også, at du

  • kan arbejde om eftermiddagen og nogle aftener
  • har lyst til at tage med på koloni
  • kan bidrage til samarbejdet med forældre og skole
  • har overblik og situationsfornemmelse
  • er moden, stabil og møder dine opgaver med ansvar og energi
  • kan bruge IT på brugerniveau til fx kommunikation og dokumentation
  • har kørekort (en fordel, men ikke et krav)

Vi opfordrer også nyuddannede til at søge. Det vigtigste er ikke anciennitet, men at du har pædagogisk faglighed, personlighed og vilje til at handle, lære og udvikle dig sammen med os.

Du bliver en del af

  • et klubfællesskab med høj faglighed og plads til forskellighed
  • en engageret personalegruppe, hvor samarbejde og refleksion er hverdag

Om Fritidscenter Vanløse
Vi består af otte klubafdelinger ved tre folkeskoler og rummer både fritids-, junior- og ungdomsklub. Vi har ca. 1.300 børn og 300 unge indskrevet. Vi arbejder med en fælles vision, hvor børn og unge oplever relationelle fællesskaber, tryghed og mulighed for at udvikle sig i eget tempo og med egen stemme.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Kom gerne forbi og mød os. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Staldens pædagog med ledelsesfunktion, Frederik Hansen på 21 35 14 80. Læs også mere om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 15. september 2025
Vi holder samtaler i uge 38.