etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagog til Villa Rose Børnehave - Dynamisk Pædagogisk Rolle

Har du lyst til at gøre en forskel sammen med engagerede og fagligt stærke kolleger, der brænder for opgaven?
Vil du være med til at arbejde struktureret med fokus på det enkelte barn og børnegruppen?
Er du reflekterende, åben og klar på at skabe høj pædagogisk kvalitet?

Så søg stillingen og bliv en del af et dynamisk og stærkt arbejdsfællesskab.

Du skal være med til at gøre en forskel
I Villa Rose har vi netop nu brug for en ny pædagog til vores børnehave, der kører fra Østerbro til Nærum hver dag. I Villa Rose bliver du en del af et team og en personalegruppe, der kendetegnes af et ønske om at skabe en høj faglig kvalitet. Arbejdsfællesskabet er stærkt og der er stort fokus på faglig refleksion og fordybelse, både i børnehavens team samt på tværs af vores vuggestue og børnehave. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er villige til at prøve nyt og gerne eksperimenterer med vores rolle i det pædagogiske arbejde. Vi arbejder med stort fokus på en reflekterende og struktureret pædagogisk praksis, og prioriterer samarbejde, medbestemmelse og indflydelse højt.

Hvad kan vi tilbyde dig?
I Villa Rose er vi en bred sammensat personalegruppe, både hvad angår alder og erfaring, og vi opfordrer derfor alle interesserede, både erfarne og nyuddannede til at søge stillingen. I Villa Rose kan vi tilbyde en ramme med plads til at udvikle sig. Du vil blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der samarbejdes og udvikles i fællesskab. Vi prioriterer medbestemmelse og indflydelse højt, og vi vægter et tæt og stærkt samarbejde på tværs højt. Du vil blive del af en personalegruppe, der brænder for pædagogik, samarbejde og fællesskabet.

Hvem er vi?
Børnehaven Villa Rose ligger i skønne omgivelser i Nærum, og har opsamlingssted på Østerbro. Der er 36 børn. Udover børnehaven er der tilknyttet vuggestuen Villa Rose, der ligger på Østerbro. Institutionerne er ikke integrerede, men har fælles leder og et stærkt samarbejde på tværs. I Villa Rose arbejder vi ud fra et positivt og inkluderende menneskesyn. Vi viser børnene vejen og skaber børnemiljøer kendetegnet af overskuelighed og genkendelighed med rum til leg, liv og læring. I løbet af dagen vægter vi at dele os i mindre grupper, hvor det enkelte barn oplever at blive favnet og kunne udvikle sig i fællesskaber, hvor alle har betydning, bliver set og hørt.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fasansættelse på 34-37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2025 eller snarest muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tina Hensen på 33 66 23 13, tast 1 for kontor. På vores hjemmeside kan du læse mere om vores pædagogiske tanker og måden, vi arbejder på.

Søg via linket senest mandag den 25. august 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.