etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagog til Vuggestue Kaninerne i Skovhuset, Børnelandet

Er det dig, der skal være med til at give Kaninernes børn den gode start på livet, som er så vigtig? Vores vuggestuegruppe Kaninerne mangler en ny dygtig pædagog, er det dig, vi leder efter?

Vi skal finde en ny pædagog til vores ene vuggestuegruppe i Skovhuset, så stuen har to pædagoger samt en medhjælper. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Kaninstuen er en nyoprettet stue, som åbnede den 1. september. Her vil du sammen med Nanne og Söldógg blive stuens faste team.

Vores hus hedder Skovhuset og består af tre vuggestuegrupper samt to børnehavegrupper. Når denne stilling er besat, vil alle stuer bestå af to pædagoger og en medhjælper.

Skovhuset er en del af Børnelandet, som består af yderligere to matrikler i nærområdet (Tumlehuset og Kolbøttehuset). Selvom de tre matrikler ikke er sammen til hverdag, er der et godt samarbejde og en god stemning husene imellem.

Vi er en alsidig personalegruppe med 17 ansatte med spredning i både alder og køn. Vores grundlæggende pædagogik er baseret på den anerkendende tilgang. Vi arbejder lige nu særligt med ugeplaner, som skal tage udgangspunkt i børnenes behov samt at genbesøge og styrke den anerkendende tilgang, så den lever overalt i huset.

I Skovhuset har vi særligt fokus på

  • pædagogik og udvikling i hverdagens rutiner
  • at der ligger mange muligheder i de ting, vi gør hver dag – bleskift, garderobe, frokost, puttetid osv, er nogle af de bedste muligheder for udvikling og samvær med børnene, og ikke blot en praktisk opgave, der skal overstås
  • at der er læring i alt
  • at barnet er en del af et fællesskab
  • at vi tilrettelægger aktiviteterne ud fra børnegruppen og det enkelte barns mulighed for deltagelse – børn i Skovhuset bliver mødt forskelligt, for at få de samme muligheder for udvikling
  • vi tror på, at øvelse gør mester – vi har indrettet vores huse og dagligdag så børnene har plads og mulighed for at øve sig
  • at stuemøder bliver prioriteret højt, da vi mener, at det har stor betydning for kvaliteten af vores pædagogiske arbejde
  • kroppens betydning for barnets udvikling

Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet
  • er fagligt velfunderet og kan bidrage til den pædagogiske udvikling
  • ved at arbejdet med vuggestuebørn er utroligt vigtigt, da det er her, at grundlaget for barnets videre udvikling bliver lagt
  • kan arbejde struktureret med den pædagogiske opgave
  • kan arbejde målrettet ud fra de behov børnegruppen har
  • bidrager aktivt i det pædagogiske udviklingsarbejde sammen med dine kollegaer
  • tager et medansvar for, at dagligdagen fungerer for hele huset
  • er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00-17.00 og deltage i ca. 10 årlige personalemøder samt et til to årlige forældremøder om aftenen

Vi kan byde dig velkommen til en institution, hvor

  • vi arbejder med den anerkendende pædagogik og udøver den i praksis – vi er, hvor børnene er, og er nærværende og respekterer forskelligheder
  • vi vægter, at der skal være plads til alle børn med hver deres personlighed, integritet og udfordringer, hvor de kan være de autentiske mennesker, de er
  • vi har en personalegruppe, som har en god tone, og som vægter, at vores samarbejde skal være godt
  • der er plads til, at du bliver hørt, har mulighed for at være medbestemmende og medansvarlig – vi vil gerne have fokus på det positive og arbejder med anerkendende følgeskab

Du bliver ansat i Brønshøj/Vanløse Klynge F, som består af seks kommunale daginstitutioner og er normeret til 727 børn i alderen 0-6 år. Vi tror på, at et stærkt fagligt og socialt arbejdsfællesskab skaber de bedste resultater, og vi opfordrer alle i klyngen til at søge medindflydelse og medansvar.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er fuld tid og med opstart den 1. december 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Ønsker du mere information?
For mere information kan du kigge på vores hjemmeside Børnelandet. Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kasper Jensen på 21 27 20 69.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 7. november 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 26. oktober 2025