etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagoger/PAU'er til Månestrålen Børnehave i Tingbjerg

Vi søger pædagoger eller Pau’er, der strutter af faglighed og elsker at arbejde i et læringsmiljø, hvor både børn og voksne er i konstant udvikling.

Hvis du ønsker at gøre en forskel i et nysgerrigt og åbent team, hvor både den pædagogiske ledelse og den sociale profil er tæt på, så er det dig, vi leder efter til Månestrålen i Tingbjerg – en institution, hvor vi ikke bare drømmer om at gøre en forskel, men gør det.

Er du og en anden pædagogisk kollega interesseret i at arbejde sammen? Det er også muligt! Vi tror på samarbejde og fleksibilitet, så vi finder en løsning, der passer til jer begge.

Hvem er vi?

Månestrålen er en lille og fagligt ambitiøs institution, der består af to afdelinger med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i et miljø, hvor mange sprog mødes, og vi har et skarpt fokus på børns sproglige udvikling og et læringsmiljø, hvor bevægelse og pædagogik spiller en central rolle. Det betyder, at vi er en arbejdsplads, der arbejder både systematisk og kreativt med børns udvikling – og vi håber, at du vil være med til at løfte vores arbejde til nye højder.

Vi tilbyder

  • et arbejdsfællesskab, hvor vi hver dag arbejder med høj faglighed, men også husker at grine sammen undervejs, og hvor vores pædagogiske ledelse er nærværende og altid tilgængelig
  • en ledelse, der ikke bare taler om innovation, men udlever det
  • et introprogram med en opstart der sikrer, at du hurtigt bliver en del af teamet og kan navigere i vores arbejdsplads med både faglighed og humor, og hvor du føler dig tryg
  • en kultur, hvor samarbejde er i højsædet – vi ser os selv som et team, der spiller hinanden gode, og hvor vi løfter i flok. og hvor ingen står alene

Vi er faktisk ekstra heldige, da

  • vi har et godt normeret personale, hvilket betyder, at du får den nødvendige støtte til at kunne gøre dit arbejde godt
  • vores ledelse er tæt på medarbejderne og skaber et rum for faglig sparring, refleksion og samarbejde – lederne ser sig selv om medspillere frem for bare ledere
  • du får mulighed for at være med til at udvikle vores pædagogiske praksis, så både du og børnene kan trives i et læringsmiljø, der er både kreativt og struktureret

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er på 37 timer om ugen, men vi er åbne for at forhandle et lavere timetal, hvis det passer bedre til dine ønsker og behov.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. september 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål eller vil aftale en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne-Dorthe Nesgaard på 40 23 35 63.

Er du nysgerrig? Så kom gerne en tur forbi os, og få en rundvisning – vi lover, det bliver både fagligt og sjovt. Vi er overbevist om, at du vil kunne mærke den gode stemning og den høje faglighed, når du træder ind i Månestrålen.

Du kan finde os på Instagram, Facebook og LinkedIn under ”Klynge A Brønshøj-Vanløse” samt vores enheds hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 20. august 2025
Samtaler afholdes løbende, så vent ikke for længe.