Pædagoger søges til Børnehuset Mælkebøtten, Roskilde
Drømmer du om at kombinere almen pædagogisk praksis med specialpædagogiske indsatser? Så er Børnehuset Mælkebøtten måske noget for dig!
Vi står i en spændende og unik situation i Børnehuset Mælkebøtten, da vi skal opnormere med tre pædagoger. Det giver dig en fantastisk mulighed for at blive en del af et fagligt fællesskab og arbejde specialpædagogisk i rammerne af et alment dagtilbud.
Har du erfaring med specialpædagogik, eller er du nysgerrig og har lyst til at prøve kræfter med det? Så er det lige præcis dig, vi leder efter. Her kan du udvikle dine kompetencer og deltage i et meningsfuldt arbejde, som gør en forskel for både børn i udsatte positioner og børnefællesskaber generelt.
Stillingerne er på 35-37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Har du en kollega, du ønsker at arbejde tæt sammen med? Så kan I søge stillingerne som et makkerpar.
Hvem er vi?
Børnehuset Mælkebøtten er et mangfoldigt dagtilbud i Roskilde med fokus på udviklende læringsmiljøer for alle børn. Vi har 70 børn fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi arbejder systematisk med inkluderende læringsmiljøer og har en særlig opmærksomhed på børn i udsatte positioner – alt sammen med særlig fokus på sprogudvikling, leg og fællesskab.
Denne opnormering er en særlig styrkelse af vores pædagogiske indsats. Vi ønsker at understøtte børnenes læring og deltagelse igennem en kombination af alment pædagogisk arbejde og målrettede specialpædagogiske tiltag, alt sammen i tæt samarbejde med vores dygtige ressourcepædagoger, sprogløftpædagog, PPR og forældre.
Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder ud fra principperne i ICDP (International Child Development Programme) og prioriterer tid til andet arbejde, faglig sparring og kollegial refleksion.
Vi søger kollegaer, der
- Er uddannede pædagoger med stærke relationskompetencer.
- Har lyst til at arbejde med både almenpædagogik og specialpædagogik – eller har erfaring fra feltet.
- Er åbne for mangfoldighed og trives med at arbejde med børn og familier med forskellig kulturel baggrund.
- Indgå aktivt i det daglige pædagogiske arbejde på stuerne og skabe nærværende relationer til børnene.
- Støtte børns trivsel og deltagelse i fællesskaber – med fokus på en inkluderende pædagogisk praksis.
- Har lyst til at arbejde med børn i udsatte positioner i tæt samarbejde med kollegaer og forældre.
- Bidrage til udvikling og implementering af læringsmiljøer, der tager afsæt i de pædagogiske læreplaner.
- Indgå i tværfagligt samarbejde med PPR og andre fagpersoner, når der er behov.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Mulighed for at arbejde specialpædagogisk i et alment dagtilbud og afprøve en ny tilgang til din pædagogiske praksis.
- En unik mulighed for makkerpar – søg muligheden sammen med en kollega, du trives med.
- En arbejdsplads, hvor vi dyrker fagligheden og har fokus på et stærkt samarbejde.
- Tid til både planlægning, sparring og efteruddannelse, så du kan udvikle dine kompetencer.
- Et pædagogisk arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter forskellighed og arbejder ud fra børnenes og familiernes behov.
- En dynamisk hverdag i et hus med gode fysiske rammer som rummelige stuer, motoriksal, en inspirerende legeplads og tæt på grønne områder.
Hvorfor vælge Børnehuset Mælkebøtten?
Hos os får du muligheden for at udvikle dig både personligt og fagligt. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til både børn og voksne, og vi vægter samarbejde og trivsel højt. Denne stilling giver dig også mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for specialpædagogik i trygge rammer.
Vil du være med?
Ansøg senest 31.oktober 2025, og bliv en del af et kreativt, inkluderende og fagligt ambitiøst fællesskab. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål eller lyst til en rundvisning?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Louise Nøhr Ryborg på tlf. 46314080 for yderligere oplysninger eller for at aftale en rundvisning i Børnehuset Mælkebøtten.
Ansættelsesvilkår
Løn og vilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer som en del af ansættelsesprocessen.
Stærke fællesskaber
I Roskilde Kommune arbejder vi med stærke fællesskaber for alle børn
Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er kernen i dette. fundamentet for dette.
Vi arbejder hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af fællesskabet, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er vi fælles om i Roskilde Kommune.
Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed, som en del af brede børnefællesfællesskaber. Vi er optaget af at sikre en god pædagogisk praksis i kommunes dagtilbud, hvor grænserne mellem almen og specialpædagogik udviskes i mødet med det enkelte barn og børnegruppe.