etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagoger søges til Grøndalen Vuggestue - Fuld tid & Barselsvikariat

Er du optaget af at give alle børn de bedste betingelser for en god, tryg og udviklende start? Evner du at skabe gode relationer til børn, kollegaer og forældre? Er du god til at sætte din faglighed i spil og skabe gode pædagogiske læringsmiljøer i dagligdagen? Og vil du være med i vores proces med at sætte fokus på at optimere den faglige kvalitet for børnene?

Vi arbejder med vores fokuspunkter for udvikling gennem arbejdsgrupper på tværs i huset. Lige nu er vi i gang med processer omkring fysiske læringsmiljøer, balancen mellem leg og aktivitet, hvordan vi bedst støtter børn i udsatte positioner samt implementering af ICDP.

Grøndalen – det store i det små
Grøndalen er et integreret dagtilbud placeret i et skønt rekreativt område med et grønt stisystem lige uden for døren. Vi er et stort dejligt hus bestående af i alt fem teams fordelt på tre etager.

Så – ja vi er mange børn og voksne i Grøndalen. Vi kan tilbyde samspil med 228 skønne børn og 50 faglige kollegaer.

Teamet er den primære base for alle, og dermed det tætte relationelle miljø. Og så gør vi brug af hinandens kompetencer på tværs til fælles refleksion, pædagogisk opkvalificering og forskellige aktiviteter.

Grøndalen er et mangfoldigt og levende hus, hvor vi er nysgerrige på, hvordan vi hele tiden kan udvikle vores pædagogiske praksis til gavn for børnene.

Er du vores nye kollega?
Som vores nye pædagog skal du bidrage til udviklingen i huset. Du skal derfor være fagligt velfunderet og nysgerrig i forhold til den nyeste viden inden for området. Du er en teamplayer, der kan navigere i spændingsfeltet stue- og teamsamarbejde.

Om du er nyuddannet eller har erfaring er ikke det vigtigste, men det har stor betydning, at du er i stand til at omsætte din viden til praksis.

Vi leder efter dig, som er initiativrig, tager ansvar og har et ressourcesyn. Du skal have gode relationskompetencer, som du anvender aktivt i samspillet med børn, kollegaer og forældre.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af et godt og alsidigt arbejdsfællesskab, som glæder sig til at lære dig at kende.

I Grøndalen har vi en nysgerrig tilgang til vores arbejde og er åbne for at prøve nye pædagogiske tiltag med udgangspunkt i børnenes perspektiv. Her får du god mulighed for at byde ind med dine ideer, faglighed og igangsætte nye ting.

Vi tilbyder en organisationsstruktur, hvor der er skemalagte ugentlige stue- og teammøder samt arbejdsgruppemøder på tværs.

Vi har en tydelig struktur, hvor vi udarbejder månedsplaner, er opdelt i mindre grupper hver dag samt har rollefordeling mellem de voksne.

Vi prioriterer at udvikle vores faglige viden sammen. Det indebærer blandt andet, at vi alle skal uddannes inden for ICDP.

I hvert team er der seks pædagoger og fire pædagogmedhjælpere. Derudover består personalegruppen af to pædagogiske ledere.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der er tale om to stillinger på fuld tid, hvoraf den ene stilling er et barselsvikariat. Opstart den 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Grøndalen er en røgfri arbejdsplads.

Grøndalen er en del af Klynge C, som består af fire dagtilbud, der alle vægter kvalitet, fælles faglig udvikling samt børnenes trivsel, udvikling og læring højt.

Mere information
Ønsker du at vide mere om stillingerne og eventuelt vil besøge os, er du meget velkommen til at kontakte husets pædagogiske ledere Janie Winkelmann på 40 42 23 58 eller Kine Hansen på 24 78 36 70.

Du har også mulighed for at læse mere om Grøndalen på vores hjemmeside Grøndalen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 20. august 2025