Pædagoger til Specialskole Fensmarkskolen - Børn med Særlige Behov
Er specialpædagogik lige dig og vil du gøre en forskel for børn med særlige behov? Så er Fensmarkskolen det helt rette sted for dig.
Nogle af vores dygtige pædagoger er flyttet ud af byen – og derfor søger vi nye, engagerede pædagoger til både faste stillinger og et barselsvikariat. Vi søger pædagoger til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Om Fensmarkskolen
Fensmarkskolen er en udviklingsorienteret specialskole og fritidstilbud for børn med særlige behov. Vi har fokus på trivsel, udvikling og et tæt samarbejde med både børn, forældre og kolleger.
Fensmarkskolen er en bydækkende specialskole under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi varetager både specialundervisning og fritidstilbud for børn og unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, hvoraf størstedelen også er belastet af en eller flere adfærdsforstyrrede diagnoser inden for autismespektret.
Alle børn skal blive så dygtige, som netop de hver især kan blive. De skal lære færdigheder og udvikle kompetencer, der understøtter deres deltagelsesmuligheder i samfundet.
Skolen og den tilknyttede KKFO (Københavns Kommunes Fritidsordning) er pædagogisk og administrativt set integreret og fungerer i fælles fysiske rammer. Vi udgør et helhedstænkende tilbud, hvor skole og KKFO bindes sammen af elevens individuelle elevplan, der omfatter såvel faglige, personlige, sociale og fysiske/sensoriske udviklingsmål.
I skoleåret 2025/2026 har vi 110 børn og næsten lige så mange medarbejdere fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Fensmarkskolen er kendetegnet af stærk faglighed og høj kvalitet i arbejdet med vores kerneopgave, samt et godt, udviklende og anerkendende samarbejde i det kollegiale fællesskab.
Vores pædagogiske fundament
Vi har et gennemarbejdet pædagogisk fundament, som vi står på: I alle klasser arbejdes ud fra principperne i TEACCH-pædagogikken og med fokus på børnenes faglige, personlige, sociale og motoriske udviklingsmål.
Vi prioriterer et tæt forældresamarbejde og tilrettelægger undervisningen og dagens aktiviteter ud fra børnenes individuelle fastsatte læringsmål i samarbejde med klassens øvrige personale og skolens ressourcepersoner fra BCK.
Vi søger
Vi ønsker os, at du
- kan se dig selv arbejde i det mulighedsrum, der ligger i vores pædagogiske fundament
- er pædagogisk velfunderet, men også nysgerrig på udvikling af dine egne kompetencer
- meget gerne har erfaring med at arbejde med alternativ supplerende kommunikation (PODD, PECS mm.)
- er engageret, har et godt overblik og et anerkendende, positivt menneskesyn
- har lyst og energi til at være med til at udvikle og tilrettelægge hverdagen for vores børn på en ambitiøs og realistisk måde
- er tålmodig, rummelig og trives i relationer – både med børn og andre voksne
- søger samarbejdet, men også er i stand til at arbejde selvstændigt
- kan arbejde i hele skolens og KKFO’ens åbningstid mellem kl. 7.00 og 17.00
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende arbejde med dygtige, engagerede kollegaer, nærværende og ambitiøs ledelse, en flok pragtfulde børn, der kræver din fulde tilstedeværelse – og et tæt forældresamarbejde.
Særligt vil vi fremhæve, at
- vi har fem ugentlige timer til individuel forberedelse, hvoraf to timer er fleksible og kan tilpasses efter behov
- vi har tværfaglig forberedelse i kontaktteamtid, hvor du samarbejder med din kollega omkring jeres fælles kontaktbørn
- vi har fælles forberedelse med husets øvrige pædagoger, hvor vi drøfter forskellige temaer og planlægger fx skolefrie uger i detaljer
- børnetid i skoleuger ligger på ca. 27–28 timer – med lidt flere timer i skoleferierne
Er du klar til at blive en del af vores stærke fællesskab?
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Der er flere ledige pædagogstillinger, hvoraf det ene er et barselsvikariat.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men hvis du drømmer om nedsat tid, er vi åbne for en dialog om mulighederne.
Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. november 2025 eller efter nærmere aftale.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
For mere information om stillingerne og stedet, er du velkommen til at kontakte os. Ring enten direkte til KKFO-Leder Daniel Bastkjær Jønsson på 26 30 37 41 eller til skoleleder Nina Bose på 22 62 13 19, eller via skolens telefon på 82 56 61 60.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Fensmarkskolen.
Vi glæder os til at møde dig.
Søg via linket senest torsdag den 18. september 2025
Vi holder samtaler løbende og senest torsdag den 24. september.