Pædagogisk Assistent/Medhjælper ved Gadstrup Skole og SFO
Er du optaget af børns trivsel og udvikling – og vil du være med til at styrke børns muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger til en tidsbegrænset stilling fra den 1. oktober 2025 til den 31. december 2025, med en ugentlig arbejdstid på 32 timer.
Vi leder efter en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper, der brænder for at skabe det gode børneliv. Du har gerne erfaring og viden om fællesskaber, leg og læring – og du har lyst til at lære nyt.
Du bliver en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge rammer, stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. I hverdagen vil du både være en del af skoledagen i 1.–3. klasse og det fritidspædagogiske arbejde i vores SFO.
Vi ønsker en skole og SFO kendetegnet ved:
- At hvert enkelt barn bliver set, hørt og oplever sig som en del af fællesskabet
- At der er plads til alle – og at alle børn er vigtige for fællesskabet
- At hverdagen rummer leg og liv, fordybelse og ro, nærvær og aktivitet
- Et trygt miljø, hvor børn kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt
- Synlige, nærværende og aktive voksne
- Fokus på trivsel, leg, læring og fællesskab
Hvis du kan se dig selv i arbejdet med at skabe god skole og SFO for Gadstrups børn, så læs videre...
Om os
Gadstrup Skole ligger i den sydlige del af Roskilde Kommune og har ca. 400 elever. Omkring 150 børn bruger dagligt vores SFO. Her arbejder et team af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere tæt sammen om at skabe et fritidstilbud med både bevægelse, fordybelse og udvikling af personlige og sociale kompetencer.
Vi forestiller os, at du:
- Er stærk i relations arbejdet og møder børn med nærvær og respekt
- Kan planlægge og gennemføre aktiviteter selvstændigt
- Er tydelig, rammesættende og samtidig rummelig
- Kan indgå professionelt og positivt i det kollegiale fællesskab
- Har en nysgerrighed og er klar på at lære nyt
Vi tilbyder:
- En stilling på 32 timer pr. uge
- Indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
- Et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En levende og meningsfuld hverdag sammen med skønne børn
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: mandag den 29. september 2025 – Vi holder løbende samtaler.
- Tiltrædelse: 1. oktober 2025
- Ansøgning: Send din ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og udtalelser via linket.
- Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
- Bemærk: Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.
Har du spørgsmål – eller har du lyst til at komme forbi og opleve os i praksis – er du meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Anika Jensen på telefon 40 45 74 86 eller mail: anijenperezchristopherjustinestessmithpaul@smith.dkroskilde.dkmontgomery.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!