etjob.dk
Halsnæs kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælpere til SFO ved Lillebjerg Skole, Hundested

2 pædagogmedhjælpere (25 t) til SFO på et fantastisk behandlings- og specialundervisningstilbud.

Lillebjerg Skole er beliggende i Hundested - tæt på vand og skøn natur.

Vi er en skole med ca. 38 elever fra 0. til 9. klasse. Vi har en profil, hvor den neuro-affektive udviklingspsykologi og det systemisk/narrative udgør de overordnede forståelsesrammer i arbejdet med vores elever.

Vores elever er lige så skønne som omgivelserne, men de har også nogle vanskeligheder inden for det socio-emotionelle samt udviklings- og/eller tilknytningsforstyrrelser, og de er derfor i et mindre og skærmet tilbud med voksne, der er tydelige, nærværende, interesserede og kan fastholde en planlagt og forudsigelig struktur.

Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til at være i vores SFO hver eftermiddag.

Din arbejdstid vil være ca. kl. 11-16 i hverdagene og i nogle af skoleferierne (de fordeles i SFO teamet). Har du mod på det, kan du evt. have vikartimer udenom de 25 timer.

  • Vi ser gerne at du har erfaring med børn med udfordringer.
  • Du skal være omstillingsparat
  • Du må gerne have et godt humør og gå-på-mod:-)

Ved spørgsmål kan du kontakte leder Rikke Frederiksen 23997324, du er også meget velkommen til at aftale et besøg, vi viser dig meget gerne rundt.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingenerne er til besættelse hurtigst muligt eller senest 1. november.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst samt principper om Ny løn.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist  den 22. september kl. 12.00
Der vil være samtaler den 24. september fra kl. 15.00.

Om Halsnæs Kommune****

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.