Pædagogisk Leder til DII Åtrolden i Strandens Dagtilbud
Brænder du for arbejdet med pædagogisk udvikling og stærke relationer? I Strandens Dagtilbud søger vi en ny pædagogisk leder til DII Åtrolden. Vi leder efter dig, der med høj faglighed og stærke relationelle kompetencer vil være med til at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling.
Vi tilbyder dig:
- Et hus med fokus på udvikling af inspirerende lærings- og legemiljøer, der understøtter børns nysgerrighed og udvikling.
- En engageret og mangfoldig medarbejdergruppe med både erfarne og yngre kollegaer, som glæder sig til at arbejde videre med Neuropsykologiske Udviklingslege (NPU) i praksis med dig.
- En forældregruppe, der ønsker at være samskabende og aktivt bidrage til børnenes hverdag.
- Et stærkt og ambitiøst ledelsesfællesskab, der har den faglige udvikling for øje og ser frem til at arbejde med Dagtilbud For Alle.
Medarbejdere, forældre og lederteam ser frem til at møde dig og byde dig velkommen.
Om Åtrolden
Børnehuset Åtrolden er en integreret institution i Strandens Dagtilbud, smukt placeret i grønne omgivelser – omkranset af høje træer, bøgehække og med eng, strand og by lige i nærheden. Vores blå hus ligger som et lille smørhul med gode muligheder for ture ud i naturen, og legepladsen omkranser hele huset med små oaser, træer og kroge, der indbyder til leg og fordybelse.
Indendørs er vi fordelt på fire grupper: én vuggestuegruppe – Tumlingestuen – med plads til 12 børn, og tre børnehavegrupper – Vildbasserne, Hottentotterne og Spirrevipperne – med 20 børn i hver. Vi arbejder målrettet på at skabe trygge, legende og anerkendende miljøer, hvor børnene kan udfolde og udvikle sig i fællesskab. Vi tror på, at det er i relationerne, vi udvikler os – og sammen skaber vi en god og meningsfuld hverdag.
Vi er et team på 13 medarbejdere, som glæder os til at byde en ny pædagogisk leder velkommen - en leder, der vil være tæt på hverdagen og aktivt bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis og refleksion.
I hele dagtilbuddet er vi i gang med et fælles aktionslæringsforløb med afsæt i neuropsykologiske udviklingsteorier, hvor legen er omdrejningspunktet for vores pædagogiske tilgang. Vi ser frem til, at du som leder bliver en aktiv deltager i dette forløb og støtter medarbejdergruppen i at omsætte de nye kompetencer i praksis.
Om Åtrolden
Børnehuset Åtrolden er en integreret institution i Strandens Dagtilbud, smukt placeret i grønne omgivelser – omkranset af høje træer, bøgehække og med eng, strand og by lige i nærheden. Vores blå hus ligger som et lille smørhul med gode muligheder for ture ud i naturen, og legepladsen omkranser hele huset med små oaser, træer og kroge, der indbyder til leg og fordybelse.
Indendørs er vi fordelt på fire grupper: én vuggestuegruppe – Tumlingestuen – med plads til 12 børn, og tre børnehavegrupper – Vildbasserne, Hottentotterne og Spirrevipperne – med 20 børn i hver. Vi arbejder målrettet på at skabe trygge, legende og anerkendende miljøer, hvor børnene kan udfolde og udvikle sig i fællesskab. Vi tror på, at det er i relationerne, vi udvikler os – og sammen skaber vi en god og meningsfuld hverdag.
Vi er et team på 13 medarbejdere, som glæder os til at byde en ny pædagogisk leder velkommen - en leder, der vil være tæt på hverdagen og aktivt bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis og refleksion.
I hele dagtilbuddet er vi i gang med et fælles aktionslæringsforløb med afsæt i neuropsykologiske udviklingsteorier, hvor legen er omdrejningspunktet for vores pædagogiske tilgang. Vi ser frem til, at du som leder bliver en aktiv deltager i dette forløb og støtter medarbejdergruppen i at omsætte de nye kompetencer i praksis.
Hos os vil du ofte høre spørgsmålet: “Har du været nogens Alfred i dag?” – et udtryk for vores fokus på tilknytning, selvregulering og samspil, som skaber nye udviklingsmuligheder for alle børn. Legen er central i vores hverdag og i barnets udvikling – det er her, barnet lærer sig selv og sine omgivelser at kende.
Medarbejder siger:”Vi arbejder bevidst med at regulere barnets nervesystem og at al adfærd er kommunikation til os som fagprofessionelle”.
I Åtrolden ser vi det tætte og tillidsfulde samarbejde med forældrene som helt afgørende for børnenes trivsel og udvikling. Vi er placeret i et område med mange ressourcestærke familier, som viser stort engagement og god opbakning – både i hverdagen og til arrangementer. Forældrene ønsker at være medskabende og bidrager aktivt til fællesskabet omkring børnene.
Forælder siger: ”I låner hver dag vores guldklumper og derfor kan man tænke på os som en uendelig ressource. Vi vil gerne være samskabende med dig som ny leder, og som forældregruppen påtager vi os både sociale og praktiske opgaver i fællesskabet”.
Om jobbet:
Som pædagogisk leder i Åtrolden bliver du nøglen til at føre huset videre og samtidig inspirere til nytænkning. Vi forventer, at du – sammen med vores engagerede medarbejdere – omsætter Børne- og Ungepolitikken og dagtilbuddets fokusområder til en praksis, der giver mening i hverdagen. Du skal stå i spidsen for udviklingen af læringsmiljøer både inde og ude – og have blik for, hvordan vi skaber de bedste rammer for det enkelte barns trivsel, leg og udvikling.
Fokusområder for den nye leder:
- Opfølgning på tilsyn - maj 2025
- Styrke samarbejdet og opbygge en fælles kultur, hvor du ser vores potentiale og sætter et mål for vores udvikling. Med respekt for de eksisterende initiativer udvikler du nyt og sikrer at idéer omsættes til handling.
- Understøtte, at der er samme høje kvalitet i pædagogisk praksis på tværs af hele huset
- Sammen med medarbejder og lederteamet starter vi i januar 2026 Bredere børnefællesskaber og Dagtilbud for alle, hvor du som leder får en central rolle
- Da vi er en mindre institution, vil der også være børnetimer i denne stilling – ca. 7 timer
I din ansøgning vil vi gerne at du adresserer, hvordan du ser dig selv matche nedenstående:
- Relationelt stærk. Du skaber og vedligeholder stærke og tillidsfulde relationer til børn, forældre og medarbejdere og kan følge opgaver til dørs.
- Kommunikativt stærk. Du kommunikerer tydeligt og formår at skabe tillid gennem tydelige, anerkendende og situationsbestemt kommunikation. Medarbejderne skal opleve dig som nærværende og forældrene som en man nemt går til.
- Stærk faglighed og refleksion. Med i det fælles børnesyn kan du sætte fokus på lege- og læringsmiljøer og på en naturlig måde bringe fagligheden i spil i sparring og refleksioner.
- Systematik. Du arbejder struktureret og målrettet, kan holde fast i processer.
Om Strandens lederteam:
Vi er et lederteam, der fokuserer på pædagogisk udvikling, kvalitet og ledelse. Ledelse er en holdsport, derfor har vi en fælles kurs, men vi skal ikke være ens i udførelsen. Vi har et konstant fokus på børneperspektiv og høj faglighed. Vi er optaget af neuropsykologisk udviklingsleg – tilknytning, selvregulering og samspil, og vi er alle uddannede som legekaptajner.
Vi er et lederteam med forskellige erfaringer og tilstræber at mødes ugentligt. Vi bruger vores tid sammen på at udvikle vores ledelse og vores fælles kerneopgave. Vi finder støtte hos hinanden, så vi sammen udvikler os som ledere og lykkes med vores opgave. Vi har tillid til, at vi står i et forpligtende ledelsesfællesskab, hvor vi alle tager ansvar. Vores fælles drivkraft er, at vi hele tiden er i udvikling; samtidig har vi altid kerneopgaven i centrum – det er netop den, der binder os sammen og giver retning i vores fællesskab.
Du bliver en del af et lederteam med solid pædagogisk og ledelsesmæssig faglighed – og med en smittende energi, der bidrager til dagtilbuddets fremtidige udvikling. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og erfaringer, og støtter hinanden i at skabe de bedste rammer for både børn og medarbejdere.
Alt afhængig af din erfaring tilknytter vi en eller to mentorer.
**Lederteamet siger: ”***Vi forstår ledelse som et greb ind i et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen arbejder med og omkring kerneopgaven”*
Derfor skal du vælge os:
LÆS OM #DetViGør i Børn og Unge:
Om dagtilbud for alle (en del af bredere børnefællesskaber): Dagtilbud for alle børn (aarhus.dk)
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
Ledelse: God ledelse på alle niveauer i Børn og Unge
Læs mere om os: Åtrolden
Krav til stillingen:
Din baggrund:
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6 års området.
Du har måske ledelseserfaring; alternativt har du længerevarende erfaring med ledelsesprocesser, der giver dig potentialet og et mindset til at træde ind i lederrollen, f.eks. som vejleder, fagligt fyrtårn, konsulent, TR, AMR, stedfortræder eller lignende.
Du kender til, eller kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer, og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med f.eks. Aula, SharePoint, NORMA, SD løn og Outlook (MS Office-pakken generelt).
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Der kan indhentes børneattest samt straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge os, kan du kontakte Dagtilbudsleder Marianne Jepsen på telefon2920 4099 eller brian12yfitzgeraldmajep@williams.dkromero.dkaarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi ser frem til at læse din ansøgning
Her er de vigtige datoer i vores rekrutteringsproces:
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025
Første samtalerunde: 3. november fra kl. 14.00
Anden samtalerunde: 11. november fra kl. 14.30
Der medvirker HR konsulent i ansættelsesprocessen, hvor vi bruger kognitiv test og personlighedstest. Test og testinterview vil foregå den 6.-7. november Der indhentes referencer mellem første og anden samtalerunde.
Vi håber, at du kan starte d. 1. januar 2026
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.