etjob.dk
Hillerød kommune Institutionsleder, børn og unge

Pædagogisk Leder til Fritidsordning i Hillerød

Hillerød Kommune søger til fritidsordningen på Hillerødsholmskolen en ambitiøs, engageret og dygtig pædagogisk leder, som brænder for børnenes trivsel, udvikling og læring og samtidig for ledelse som fag.

Du bliver en del af skolens ledelsesteam og vil ud over dit ledelsesansvar for Hillerød Fritidsordning (HFO) på Hillerødsholmskolen få ansvar for børnehaveklasserne og tværgående opgaver i organisationen, eksempelvis det planlægningsmæssige samarbejde med daginstitutionerne og indgå aktivt i elevsager, både overordnet og konkret.

Om Hillerødsholmskolen og fritidsordningen
Hillerødsholmskolen er en af Hillerøds store skoler, der ligger tæt på Hillerød centrum og Frederiksborg slotspark. Skolen har ca. 700 kreative, motiverede og livlige elever fordelt på to matrikler. Skolen er tresporet på de fleste årgange, og vi forventer en udvidelse af skolen i de kommende år. Vi er en skole med en stærk udviklingsorienteret profil, hvor både faglighed og trivsel er i centrum.

HFO på Hillerødsholmskolen består af 2 afdelinger: Regnbuen (HFO1) og Ødammen (HFO2) Regnbuen ligger på skolens matrikel, og Ødammen ligger naturskønt tæt på skolen. De to afdelinger er aldersopdelte: Regnbuen modtager børn fra 0. til 3.klasse og Ødammen fra 4. til 7.klasse. Ødammen modtager desuden børn fra de omkringliggende private skoler.

Regnbuen er en idræts-HFO med masser af ”albuerum” både inde og ude, hvilket giver mulighed for mange forskellige aktiviteter. Ødammen er et helt unikt samlingssted med et dyrehold, hvor der tilbydes børn og unge samvær og sjove aktiviteter i fantastiske grønne omgivelser.

Du kan læse mere om skolen og HFO på skolens hjemmeside: www.hillerødsholmskolen.dk

Leder af HFO Hillerødsholmskolen
HFO’ens aktiviteter spænder vidt, og det bliver din opgave både at være med til at fastholde nuværende aktiviteter og at videreudvikle HFO’ens pædagogiske arbejde, så den fortsat kan være et attraktivt tilbud til børns fritidsliv efter skole. Vi lægger desuden vægt på, at du aktivt går forrest i arbejdet med stærke fællesskaber for pædagoger og lærere om god undervisning i skoletiden.
Vi har en forventning om, at du som HFO-leder i det daglige er fagligt nærværende og synlig i HFO’ens afdelinger. Vi har også forventning om, at du med din faglige indsigt og forståelse kan sparre og involvere det pædagogiske personale troværdigt og værdiskabende i forhold til HFO’ens og skolens målsætninger og ramme.

Den vestlige del af Hillerød er i vækst, og i de kommende år står vi over for en større renoverings- og ombygningsproces for at få plads til flere børn på skolen. Du skal kunne bidrage aktivt til udviklingen af Hillerødsholmskolen, så der sikres gode rammer for børnene og medarbejderne i skolen og i HFO.

Din profil
Det er afgørende, at du har faglig viden og solid erfaring indenfor skolefritidsordninger / fritidsklubber. Det er ingen betingelse, men dog en helt klar fordel, hvis du har ledelsesmæssig erfaring, og hvis du også har en lederuddannelse med i bagagen, eksempelvis diplomuddannelsen i ledelse, er det blot et ekstra plus.

Vi lægger vægt på dine personlige og menneskelige egenskaber, herunder din evne til at være initiativrig, at tage ansvar, bevare overblik og ro, når det går stærkt, og samtidig have talent for at håndtere den høje grad af kompleksitet, der følger med en lederstilling hos os. Derudover lægger vi vægt på, at du er dygtig til refleksion, men også aktivt deltagende i et krævende og forpligtende samarbejde, både i din afdeling og i ledelsesteamet. Samtidig arbejder du struktureret, prioriterende og er beslutningsdygtig. Med den tværgående, administrative koordinationsopgave følger, at du har flair og interesse for - og meget gerne erfaring med - planlægning og drift fra folkeskolen.

Vi er dedikerede til alle vores ledelsesopgaver og er bevidste om vores ansvar, og så har vi en uformel omgangstone. Hvis du kan genkende dig selv i denne lederprofil og samtidig besidder en god portion humoristisk sans, passer du rigtig godt ind hos os.

Generelt om at være leder i Hillerød Kommunes skolevæsen
Som leder i Hillerød Kommunes skolevæsen forventer vi, at du deltager aktivt i udviklingen af området, og at du på linje med alle andre ledere og medarbejdere på børneområdet arbejder ud fra programmet Stærke Fællesskaber. Du kan læse om programmet Stærke Fællesskaber her

Hillerød Kommunes Vision for Hillerød Fritidsordning udgør den fælles ramme om alle HFO’ernes virke. Du kan læse om Vision for Hillerød Fritidsordning her.

Ansættelsesvilkår
HFO-ledere i Hillerød Kommune indplaceres på grundlønstrin 48 og lønnen fastlægges ud fra kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025.

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Muriel Nielsen på kennethhensleymunirobertwolf@hillerod.dkhahn-schultz.dkconner.dk eller via skolens kontor på telefon 72 32 77 00.

Rekrutteringsproces
Ansøgningsfristen er torsdag den 9. oktober. Ansøgning samt relevant dokumentation sendes digitalt via Hillerød Kommunes hjemmeside. Vi forventer at afholde 1.samtale 20. oktober og 2.samtale 24. oktober. Kandidater til 2.samtale skal tage en personligheds- og færdighedstest.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

*Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.*
9. oktober 2025