Pædagogisk Medarbejder - Horisonten, København
Vores kære kollega går på pension – skal du være vores nye pædagogiske medarbejder på Horisonten?
Hvem er vi?
Horisonten er et dag- og beskæftigelsestilbud for voksne med udviklingshæmning, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi arbejder med borgere med forskellige diagnoser, herunder autisme og enkelte med psykiatriske overbygninger, og med varierende kognitive og fysiske behov. Når det er nødvendigt, yder vi støtte i plejesituationer som en del af hverdagen.
Horisonten ligger på Amager og er en del af Spektrum, som har flere afdelinger rundt om i København. Samlet har vi ca. 75-85 medarbejdere fordelt på ni afdelinger. Vi tilbyder et trygt fællesskab og faglig indsats i vores arbejde med læringsforløb, aktiviteter og støttende omsorg.
Du kan læse mere om os på Københavns Kommunes side om Dag- og beskæftigelsestilbuddet Horisonten.
Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder bliver du en vigtig del af et af vores teams, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere. Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger derfor en kollega, der kan bidrage med både faglighed og engagement.
Vi arbejder med den anerkendende tilgang, Low Arousal-metoder, konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet. Derudover er en neuropædagogisk tilgang og anvendelsen af KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) centrale elementer i vores arbejde. Derudover har vi lige nu en stor indsats omkring udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere.
Vi lægger vægt på medstyre og at medarbejderne har individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Kompetenceudvikling af medarbejdere er i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering.
Det er en fordel, at du
- er fagligt velfunderet indenfor det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
- har erfaring eller interesse i at arbejde med Low Arousal, neuropædagogik, KRAP, og konfliktnedtrappende metoder
- er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
- er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål
Vi tilbyder
- grundig indkøringsperiode, hvor spørgsmål og feedback er en del af hverdagen
- en organisation med plads til udvikling
- kompetenceudvikling og et højt fagligt fokus, hvor medarbejdernes faglige vækst prioriteres
- et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet
- mulighed for faglig sparring og efteruddannelse
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og faglig udveksling
Praktisk information
I din ansøgning må du gerne begrunde, hvorfor du finder denne stilling interessant. Du må også gerne skrive, om du har kørekort, da vi råder over en bus til ture ud af huset.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være kl. 08-15.00 på hverdage og til kl. 17.00 om tirsdagen, hvor vi afholder personalemøde. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026. Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, der matcher til din uddannelsesbaggrund. Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer og straffeattest. Følgende faglige profiler vil være et match
- pædagoger
- pædagogmedhjælpere
- ergoterapeuter
- social- og sundhedsassistenter
- personer med anden relevant baggrund
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Krestine B. Holm på 21 83 93 43.
Vi glæder os til at høre fra dig
Søg via linket senest tirsdag den 11. november 2025
Vi holder samtaler løbende.