etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagogisk Medarbejder - Spektrum Vanløse Dagtilbud

**Genopslag

Vi har netop åbnet en ny § 104-dagtilbudsafdeling på Bogholder Allé 36 i Vanløse og leder nu efter engagerede kollegaer, der vil være med til at forme et nyt stærkt fællesskab.

Hvem er vi?**
Spektrum er et § 104-dagtilbud med otte afdelinger fordelt på forskellige adresser i København.

Vi har for nyligt startet en ny dagtilbudsafdeling. Afdelingens målgruppe er voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser inden for autismespektret samt enkelte med psykiatriske overbygninger. En stor del af målgruppen bliver borgere med behov for en høj grad af personalestøtte. Arbejdet med målgruppen vil være præget af et højt strukturbehov, og der vil være en del 1:1-arbejde. Opgaven med personlig hygiejne vil være en mindre del af arbejdsopgaven.

Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder vil du blive en vigtig del af et af vores team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere. Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale.

Vi søger dig, der kan bidrage med både faglighed og engagement.

Hos os arbejder vi med

  • En anerkendende tilgang
  • Low Arousal-metoder
  • Konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet
  • En neuropædagogisk tilgang
  • KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik).

Vi har desuden et aktuelt fokus på udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere – en indsats, som vores nye afdeling i Vanløse også bliver en aktiv del af.

Vi lægger vægt på

  • Medstyring og individuelle ansvarsområder
  • At medarbejderne kan tage ejerskab for opgaver
  • At du får mulighed for at præge den fælles retning.

Hos Spektrum prioriterer vi kompetenceudvikling højt. Vi arbejder målrettet med faglig opkvalificering og giver dig rum til både at vokse og bidrage.

Vi forventer, at du

  • Er fagligt velfunderet inden for det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med Low Arousal, KRAP og konfliktnedtrappende metoder
  • Er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
  • Er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål
  • Er indstillet på at arbejde med dokumentation som et aktivt værktøj i hverdagen.

Vi tilbyder

  • At være med til at opstarte en helt ny afdeling, hvor du i meget høj grad får lov til at præge rutiner, organisering, kultur m.m.
  • En organisation med plads til udvikling
  • Kompetenceudvikling og et højt fagligt fokus, hvor medarbejdernes faglige vækst prioriteres
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet
  • Mulighed for faglig sparring og efteruddannelse.

Vi understøtter et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der skal være plads til forskellighed og faglig udveksling.

Tid, sted og lidt om rammerne
Du bliver en del af vores nyeste afdeling – den 8. i rækken – og af en arbejdsplads, der breder sig over flere adresser i København. Her i Vanløse er vi i gang med at bygge noget godt op fra bunden, og du får mulighed for at være med helt fra starten.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi byder varmt velkommen til dig, der er pædagog, pædagogmedhjælper, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent – eller som har en anden relevant baggrund og lyst til at gøre en forskel i et § 104-dagtilbud.

Opstart er den 1. oktober 2025.

Arbejdstiden ligger typisk fra klokken 8.00 til 15.00 på hverdage. Om tirsdagen har vi personalemøde, så der arbejder vi til klokken 17.00.

Lyder det som noget for dig?
I ansøgningen må du gerne begrunde, hvorfor du finder denne stillingsannonce interessant. Derudover må du gerne skrive, om du har kørekort, da vi råder over en bus til ture ud af huset.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Lone Krog på 21 38 22 50. Da vi er i en ferieperiode, kan det være svært at få fat i os, men prøv gerne.

Søg via linket senest tirsdag den 19. august 2025
Samtaler vil blive afholdt løbende.