Pædagogiske Medarbejdere - Botilbud Løgumgårde
Kan du lide at gøre en forskel i menneskers liv? Brænder du for at skabe struktur, nærvær og trivsel i hverdagen for voksne borgere med særlige behov? Vil du være en del af et engageret team, hvor samarbejde, faglighed og humor går hånd i hånd?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er det måske dig, vi søger som en af vores nye pædagogiske medarbejdere.
Vi søger fem engagerede pædagogiske medarbejdere til vores botilbud på Hasselvej 4 og Nøddevej 1 i Løgumgårde - to til Hasselvej 4 og tre til Nøddevej 1. Alle stillingerne er med opstart 1. november 2025 eller hurtigst muligt.
Stillingerne er, efter gældende lovgivning, slået op som en fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. Ønsker du færre timer kan dette aftales. Arbejdstiderne er både dag- og aftenvagter samt arbejde hver 3. weekend.
Om botilbuddene
Hasselvej 4 og Nøddevej 1 er botilbud for voksne borgere med forskellige udviklingshæmninger, psykiske funktionsnedsættelser og behov for socialpædagogisk støtte i hverdagen. Borgerne har brug for hjælp til struktur, omsorg, personlig udvikling og støtte i dagligdagen, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, hvor vi tager afsæt i borgernes ressourcer og ønsker. Vores pædagogiske indsats bygger på samarbejde, relationer og nærvær.
Ud over arbejde i botilbuddene, får du også arbejdsdage i samvær og aktivitetstilbuddet Vongshøj. Vi arbejdet helhedsorienteret og støtter således borgerne i både bolig og beskæftigelse.
Dine arbejdsopgaver, er at
- støtte borgerne i dagligdags aktiviteter, personlig pleje og sociale relationer
- bidrage til at skabe struktur, forudsigelighed og trivsel i hverdagen
- indgå i samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- dokumentere indsatser i Nexus (erfaring hermed er en fordel, men ikke et krav)
- deltage i teammøder og faglig udvikling
Vi søger dig, som
- er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller lignende og brænder for socialpædagogisk arbejde
- har lyst til at arbejde med voksne borgere med komplekse støttebehov
- er stabil, fleksibel og kan arbejde selvstændigt såvel som i team
- er tydelig i din kommunikation og har en rolig og anerkendende tilgang
- kan se muligheder frem for begrænsninger.
Vi tilbyder
- en spændende og meningsfuld hverdag sammen med dygtige kolleger
- et arbejdsmiljø præget af faglighed, samarbejde og humor
- mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
- en arbejdsplads, hvor borgernes livskvalitet er i centrum.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte områdeleder Patrick Hougaard på tlf. 20 20 59 14
Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn og i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.