etjob.dk
København kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælper til Kong Gurli Børnehave, København

Vil du være med til at udvikle vores børnehave med udgangspunkt i barnets perspektiv og behov?

Børneinstitutionen Kong Gurli er normeret til i alt 68 børn, heraf 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi har implementeret minimumsnormeringerne.

Vi bor i en gammel villa med en skøn have på Indre Østerbro. Børnehaven ligger i stueetagen og vuggestuen på 1. sal. Udenfor har vi en dejlig grøn legeplads, som vi bruger hver dag.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor

  • personalet har stor medindflydelse og der forventes en aktiv involvering i hverdagen, så alle børn bliver tilbudt den bedste pædagogiske kvalitet
  • vi har afsat tid til at planlægge, reflektere og sparre med hinanden, så vi kan være nærværende og omsorgsfulde, når vi er sammen med børnene
  • vi prioriterer det gode arbejdsfællesskab, og huset er ikke større end at alle har omsorg og interesse for hinanden – både store og små
  • vi har en en bredt sammensat personalegruppe

I dagligdagen arbejder vi tæt sammen på tværs af stuerne, og vi har stuemøde hver anden uge, hvor vi sammen planlægger de pædagogiske aktiviteter.

Vi ønsker, at vores kommende kollega

  • er i øjenhøjde med børnene, er omsorgsfuld og kan begejstres over sit arbejde med børnehavebørn
  • er indstillet på at overskue hele huset og hjælpe til andre steder, hvis behovet er der
  • har et blik for det enkelte barn i en børnegruppe med forskellige udgangspunkter
  • kan arbejde systematisk med Sprogtrappen, TOPI i et tæt samarbejde med kollegaer og den pædagogiske leder
  • indgår i et tæt forældresamarbejde på daglig basis både mundtligt og skriftligt
  • sammen med kollegaer tilrettelægger et godt læringsmiljø efter børnegruppens sammensætning og behov

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Du kan orientere dig på vores hjemmeside Kong Gurli.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansættelsesområdet er København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Stine Lyngby Poulsen på 24 26 01 86.

Søg via linket senest tirsdag den 7. oktober 2025