Pædagogmedhjælper til Vuggestue i Børnehuset Ærtebjerggård
Kan du samarbejde, og kan du arbejde selvstændigt? Er du en voksen, som børn kan regne med, tager ansvar for at støtte og guide dem i at være en del af børnefællesskaber? Er det dig? Så er du måske vores nye kollega.
Børneinstitution Korup-Næsby, Børnehuset Ærtebjerggård søger en pædagogmedhjælper 37 timer ugentlig til vuggestuen med ansættelse pr. 15. september 2025.
Om jobbet
Stillingen indeholder såvel pædagogiske opgaver i samarbejde med pædagogerne, som løsning af praktiske opgaver forbundet med hverdagslivets rutiner i børnehuset.
Om os
Børneinstitutionen Korup-Næsby vil kendes på:
- Børnemiljøer, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber
- At vi tilbyder inspirerende lærings- og deltagelsesmiljøer i børnehøjde
- Pædagogiske medarbejdere omkring børnene, der er tydelige i at tage ledelse af børnegrupper og læringsmiljøer
- Et åbent, inddragende og anerkendende forældresamarbejde
- Høj faglighed og motivation til faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere og ledelse oplever sig som betydningsfulde deltagere, i et spændende fagligt arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på kerneopgaven
Børnehuset Ærtebjerggård er et integreret børnehus med 38/42 børnehavebørn i alderen 2,10 – 6 år og en vuggestuegruppe med 12 børn i alderen 8 mdr.- 2.10 år. Vi er 9 medarbejdere og en daglig pædagogisk leder. Vi arbejder med genkendelighed i hverdagen og vi ved, at for både børn og voksne giver det alle en indre ro og bedre tid til at være sammen. Vi har aldersopdelte børnegrupper, som giver os mulighed for at målrette de pædagogiske aktiviteter, i forhold til aktuel børnegruppe.
Vi har indrettet os med forskellige læringsmiljøer både inde og ude, vi har en dejlig stor legeplads, som vi benytter hver dag året rundt. Vi ligger tæt på grønne områder, offentlige legepladser og Næsby boldklub, som vi også benytter os af.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Formår at drage omsorg og empati
- Er nærværende i dit møde med børnene
- Møder børn, kolleger, ledelse og forældre med oprigtighed, engagement og faglighed
- Er tydelig og anerkendende i din tilgang til det enkelte barn og børnegruppen
- Formår at kommunikere roligt og ordentligt, også i konfliktsituationer
- Kan være inspirerende og deltagende i leg sammen med børn og fordybe dig i nærværet med dem
- Har overblik, god situationsfornemmelse og er der, hvor børnene er
- Tør og kan tage initiativ og handle på egen hånd
- Har kendskab til IT på brugerniveau
- Indgår aktivt i Ærtebjerggård og institution Korup-Næsbys arbejdsfællesskaber
- Har erfaring med vuggestuebørn - foretrækkes
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder i Børnehuset Ærtebjerggård, Manuela Roccato på 63 75 77 60.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. august 2025, og samtaler afholdes i uge 36.