etjob.dk
København kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælpere til Klatretræet på Vesterbro

Vil du være med til at gøre en forskel i børnenes liv?

Fra den 1. oktober 2025 søger vi tre pædagogmedhjælpere på fuld tid.

I Klatretræet er kerneopgaven det centrale. Sammen med forældrene og på tværs i huset, søger vi at skabe en rød tråd i både det enkelte barns liv, men også i børnegruppens. Vi tager ansvar for relationen med fokus på at styrke det enkelte barns selvværd, selvtillid og selvstændighed. Og vi tager ansvar for gruppens udvikling med fokus på inklusion og børnefællesskaber – i et stærkt og godt samarbejde med forældrene, hvor ”hjemmelæringsmiljø” også har sin plads.

I Klatretræet ser vi forskellighed som en styrke, der kan berige vores verden. Denne forskellighed får plads inden for ”rammer” i stedet for ”regler”. Med fokus på anerkendelse, nysgerrighed, (med)ansvar, tillid og et positivt menneskesyn skaber vi rammerne for et godt børnemiljø og forældresamarbejde samt et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor stue- og teamsamarbejde er hinandens forudsætninger.

Du er nysgerrig og lærenem, engageret og kan lide at lege med børn
Du vil gerne være en del at vores team, hvor vi med en konstruktiv, ærlig og humoristisk tone og med respekt for hinanden søger de løsninger, der bedst støtter kerneopgaven.

Du kan – eller vil lære at arbejde med børn. Du er nysgerrig på at lære og bidrager til både praktiske opgaver og i legen med børnene.

Vi tilbyder dig
En moderne institution, der løbende udvikler sig på alle parametre.

Klatretræet har en sund økonomi. Vi har fine personalefaciliteter og prioriterer et godt og udviklende arbejdsmiljø. Derudover har vi også en stor og udfordrende legeplads. Vi benytter flittigt de mange lokale tilbud såsom naturværksted, bibliotek, offentlige legepladser, teatre og de mange andre muligheder som byen byder på.

Derudover tilbyder vi en dejlig arbejdsplads med gode kolleger, hvor der er styr på det psykiske arbejdsmiljø.

Hvem er vi?
Klatretræet er en 0-6-års institution på Vesterbro. Vi er en relativt stor institution med op mod 110 børn, men da vi er fordelt på fire etager, lykkes det os alligevel at skabe hyggelige og nærværende rammer for børnene. Vi har fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Personalegruppen har en sund stabilitet med lavt sygefravær og en god variation i erfaring og anciennitet.

Er du til høj faglighed med fokus på kerneopgaven i strukturerede rammer, så kan vi være den institution du leder efter.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne er på fuld tid og med opstart den 1. oktober 2025.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontaktepædagogisk leder Casper Schmidt Nielsen på 27 25 66 46.

Du kan også se mere på Klatretræet.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 31. august 2025