Pædagogmedhjælper Vikariat ved Trongårdsskolen SFO
SFO Trongårdsskolen mangler en pædagogmedhjælper, der kan indgå i hverdagens mange gøremål med fokus på at tilrettelægge og udføre fællesskabende pædagogiske aktiviteter for vores børn. Derudover vil der være en støtteopgave i skoledelen, hvor du skal bidrage til at understøtte en elevs trivsel med 9 ugentlige timer.
Vi søger derfor en engageret pædagogmedhjælper, der har lyst til at være en vigtig del af hverdagen både i skole og på SFO. Dine timer vil i udgangspunktet placeres i tidsrummet fra kl. 11:00-17:00, hvor du støtter eleven i spisepausen i skolen er med eleven ude i frikvarteret samt understøtte eleven i den efterfølgende skoletime frem til SFO-tid starter kl. 12:45. Her skal du sikre en god overgang til SFO for eleven og deltage i SFO’ens almindelige eftermiddagsstruktur.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med både klasseteamet og det pædagogiske team på SFO.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring i arbejdet med børn
- Er omsorgsfuld og har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
- Kan støtte op om rammerne i skole og fritid
- Er tydelig og bevidst om din rolle som voksen og rollemodel
- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer åbent med både kolleger og forældre
- Kan bidrage til at skabe trygge, udviklende rammer i børnenes hverdag
Om Trongårdsskolen:
- Vi er en skole og SFO med fokus på at skabe de bedst mulige lærings- og trivselsmiljøer for børnene og vi arbejder tæt sammen på tværs for at sikre en helhedsorienteret indsats omkring det enkelte barn
- Vi har et stærkt fællesskab blandt medarbejdere og prioriterer et godt arbejdsmiljø
- Vi ligger i grønne omgivelser tæt på Dyrehaven og offentlig transport
- Vi har et ledelsesteam, der understøtter medarbejderne i det daglige arbejde og i samarbejdet på tværs
- Vi tilbyder en hverdag med afvekslende opgaver i både skole og SFO med et fagligt stærkt og engageret team
Stillingen er tidsbegrænset deltidsstilling på 30 ugentlige timer med tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 - eller hurtigst muligt – frem til 30. juni 2026. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på skolens hjemmeside: www.trongaardsskolen.dk eller direkte kontakt til:
Klub- og SFO leder
Katrine Poulsen
Mobil: 20771657
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.