Pædagogvikariat i Hyldeblomsten - Børnehave i Herlev
Er du frisk på nye udfordringer og ønsker en arbejdsplads med gode kollegaer, høj faglighed samt stor indflydelse på pædagogik og dagligdagen? Så kom til Hyldeblomsten, hvor vi har kommunens sødeste børn, forældre og personale!
Vi leder efter en pædagog til en børnehavestue, hvor der er 22 børn i alderen 3-6 år. Hyldeblomsten består af 3 børnehavestuer samt 2 vuggestuegrupper. Der er et stærkt sammenhold og samarbejde på tværs af stuerne og blandt kollegaer.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- et stærkt fællesskab i personalegruppen, hvor vi passer på hinanden.
- 2 pædagoger og en medhjælper på hver stue.
- høj faglighed.
- kollegaer der er stærkt uddannet.
- mulighed for videreuddannelse.
- Herlevs skønneste børn og forældre.
- indflydelse og medansvar.
- en stærk kultur, der sidder i væggene.
- en arbejdsplads, der er uddannelsesinstitution.
- kollegaer der altid er åben for nye input og udvikling.
- faglig sparring.
- plads til at udvikle din egen evne til at reflektere over egen praksis.
- personaleweekend og pædagogmøder, hvor pædagogikken er i fokus.
Løn og ansættelse
Stillingen er et fuldtidsvikariat og med opstart hurtigst muligt. Vikariatet er på minimum 6 måneder og med mulighed for forlængelse. Åbningstiderne i institutionen er mandag til torsdag 6.30-17 og fredag 6.30-16.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.
Ansøgningsfrist
Frist for ansøgning er tirsdag den 16. september 2025. Der holdes samtaler i uge 39.
Spørgsmål?
Kan du se dig selv som en del af Hyldeblomsten, så skynd dig at kontakte Miriam Horstmann på 4452 5902 / 2151 5642, hvis du har spørgsmål, eller ønsker en rundvisning, hvor du kan se de søde ”giraffer”.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.