etjob.dk
Herning kommune Driftsplanlægger

Planlægger til Herning Vand - Teknisk Vandforsyningsspecialist

– Er du typen, der synes Excel-ark er smukke, kan se mønstre hvor andre ser tal, og kan du planlægge løsninger, der holder i årtier??

Så er du måske Herning Vands nye planlægger, der skal være med til at sikre, at vores vandværker og 730 km ledningsnet følger med udviklingen i Herning. Du bliver en del af drikkevandsgruppen, der har styr på både fagligheden og på hinanden.

Dine opgaver

  • Gøre projekter klar til start: Planlægge og klargøre drikkevandsprojekter, inden de overdrages til din kollega, som er anlægsprojektleder
  • Være knudepunktet: Håndtere projekthenvendelser og høringer fra kommune og private bygherrer
  • Få vandet den rigtige vej: Indgå i planlægning og styring af udpumpning fra vandværker og distributionsanlæg
  • Rigtigt tryk, rigtigt sted: Sikre korrekt kapacitet og tryk via hydrauliske beregninger – selv eller i samarbejde med rådgivere
  • Data med retning: Bidrage med dataudtræk til vores asset management

Vi tilbyder

  • Indflydelse, der kan ses: Dine planer bliver til konkrete løsninger i hele Herning
  • Frihed under ansvar: En kultur med åbenhed, hjælpsomhed og plads til at gøre tingene klogt
  • Balance i hverdagen: Fleksibilitet og gode vilkår, så arbejde og privatliv spiller sammen
  • Faglig udvikling: Løbende sparring og netværk med andre forsyninger
  • Gode rammer: Frokostordning, sundhedsforsikring, massage, motion i arbejdstiden og sociale arrangementer.

Vi forventer

Du har lyst til at arbejde med både det store overblik og de små detaljer. Måske er du ingeniør, maskinmester eller kommer med en anden teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du:

  • har teknisk forståelse og interesse for planlægning og anlæg
  • kan samarbejde tæt med kollegaer, bygherrer og kommune
  • trives som bindeled – og kan kommunikere klart på tværs (også når der er lidt tryk på)

Sådan søger du

Fortæl os kort, hvorfor du vil være planlægger hos Herning Vand, og hvordan din erfaring matcher opgaverne. Del også gerne, hvad der motiverer dig, og hvordan du bedst arbejder sammen med andre.

Send din ansøgning senest 3. oktober 2025.

Bliv en del af Herning Vand

Spørgsmål? Ring endelig:

  • Teamleder Mads Riber, tlf. 4011 2241
  • Afdelingsleder Morten Fiskbæk, tlf. 2679 1070

Vi glæder os til at høre fra dig.