Projektkoordinator hos Brædstrup VVS Teknik ApS
Projektkoordinator
Motiveres du af ansvar under stor frihed, fleksible arbejdstider – og er du en rigtig teamplayer?
Så er dit drømmejob måske lige her!
Vi oplever stor travlhed i afdelingen for byggeri af typehuse. Nye kunder kommer til, og Thomas kan ikke følge med længere – derfor søger vi en projektkoordinator.
Vi tilbyder et spændende job i en økonomisk sund og stærk familie virksomhed. Her får du mulighed for at bruge din montørerfaring og samtidig udvikle dig personligt.
Hør, hvad dine kommende kolleger siger:
”Jeg var montør og blev projektleder for et år siden. Jeg har nu været i virksomheden i 17 år. Vores kommunikation er rigtig god – vi taler sammen, og vi har en fri og god håndværkerjargon. Giver du noget, får du noget – og du får meget igen. Du vil opleve stor frihed til at tage ansvar og en høj grad af fleksibilitet. Jeg glæder mig til at møde dig.”
– Thomas Jørgensen, Projektleder
”Mit bagland på kontoret har altid min ryg – jeg oplever opbakning uanset situationen. Jeg startede for seks måneder siden og håber på at komme i voksenlære inden længe. Jeg har allerede været inviteret til fem fællesarrangementer – vi har det godt sammen og et stærkt socialt sammenhold.”
– Patrick Dalby, VVS-arbejdsmand
Velkommen i teamet – læs mere om stillingen:
Du bliver en del af et team med fem projektledere, hver med sit ansvarsområde. I alt er vi 42 kolleger, hvoraf 35 er montører.
Du får et tæt samarbejde med Thomas i typehusafdelingen, hvor I sammen styrer projekter for vores typehuskunder. Du får også ansvaret for dine egne projekter samt tre montører.
Din leder er medejer og projektleder Niels Krogh.
Sådan bliver din hverdag hos os:
Som projektkoordinator får du ansvaret for, at vi overholder tidsplanerne. Du styrer processen for VVS-arbejdet i typehusbyggeri og sikrer høj kvalitet inden for de givne rammer. Dine opgaver kan løses fra vores kontor i Brædstrup.
Dine primære opgaver bliver:
- Projektering af typehuse – du "rentegner" hustegninger, så arbejdet for montørerne bliver lettere, mere effektivt og korrekt udført. (Ca. 50%)
- Planlægning og koordinering af tidsplaner – du ved det: løbende planlægning og justering er afgørende for at lykkes med projekterne. (Ca. 25%)
- Kundekoordinering – du har løbende kontakt med kunder for at sikre god planlægning og kommunikation. (Ca. 15%)
Derudover bestiller du materialer og koordinerer med øvrige faggrupper på projekterne.
Vi søger dig, der:
- Har en uddannelse inden for VVS-området.
- Har erfaring med typehusbyggeri – gerne som VVS-montør.
- Elsker at have mange bolde i luften.
- Er kendt for din positive tilgang – du ser "glasset som halvt fyldt".
Vi forestiller os, at du bor i rimelig køreafstand til Brædstrup.
Vi tænker også på dit privatliv:
- Du bestemmer stort set selv, hvornår du møder. 😊
- Du får fleksibilitet, og vi løser opgaverne i fællesskab.
- Du har fri, når du har fri – ingen forventer, at du tjekker mail eller telefon om aftenen eller i weekenden.
(Dog har du vagttelefon hver 6. weekend – men den ringer sjældent**😉)
Det får du hos os:
- Konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, fritvalgsordning, pension og sundhedsordning.
- Et stærkt team og en sund virksomhed med engagerede kolleger.
- Fokus på høj kvalitet og kundeservice i verdensklasse.
- Et velforberedt internt oplæringsprogram.
- KRUNIKAs Tryghedspakke – som bidrager til en tryg opstart i virksomheden.
Om arbejdspladsen:
Brædstrup VVS Teknik ApS
Indre Ringvej 5, 8740 Brædstrup
Brædstrup VVS Teknik ApS blev etableret i 1979 og drives siden 1992 af Ole Bilstrup, som har opbygget virksomheden til i dag at have over 40 medarbejdere.
Vi arbejder med private, virksomheder, offentlige institutioner og entrepriser og udfører renovering og opførelse af parcelhuse i hele Danmark – i samarbejde med private, specialiserede byggefirmaer og arkitekter.
Læs mere på: www.vvsteknik.dk
Ansøgning og kontakt:
Rekrutteringen håndteres af KRUNIKA v/ René Krogsgaard Rønne
Tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansættelsesprocessen og gode råd til dig, er lige her:Rekrutteringsproces Headhunting+ (krunika.dk)
Har du spørgsmål?
Kontakt rekrutteringskonsulent René K. Rønne på mobil 2679 5653
(Skriv gerne en SMS med ønsket tidspunkt, så ringer René dig op).
Ansøg nemt:
Hvis du synes, stillingen lyder spændende, så send blot dit CV og en kort motivation via knappen "Ansøg her".
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge – uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om KRUNIKA -****som håndterer denne rekrutteringsproces
KRUNIKA rekrutterer udelukkende til bygge- og byggematerialebranchen.
Jeg er rekrutteringspartner for producenter og leverandører af byggematerialer i hele Danmark og flere frie tømmerhandler.
Med 33 års erfaring i byggebranchen – heraf 23 år som direktør – kender jeg sproget, kulturen og kravene i branchen.
Læs mere på: www.krunika.dk