Power Automate & Copilot Studio Engineer hos NTG
Vil du være med til at drive intelligent automatisering i en af Skandinaviens hurtigst voksende transportvirksomheder? Vi søger på vegne af NTG en Power Automate Engineer med stærk teknisk forståelse og interesse for forretningsudvikling – og du bliver den første specialist i et nyoprettet AI & Automation-team.
Om stillingen
Som Power Automate & Copilot Studio Engineer får du ansvaret for at udvikle, operationalisere og vedligeholde avancerede automatiseringsløsninger på Microsoft Power Platform – herunder Power Automate og Copilot Studio. Du arbejder tæt sammen med både udviklere og forretningspartnere og bliver en nøgleperson i at forme hvordan NTG udnytter teknologier som Azure AI Services, RPA og Python i stor skala.
Omtrent 20 % af din rolle vil være at overtage og tilpasse eksisterende automatiseringsflows fra et opkøbt selskab. De resterende 80 % vil fokusere på udvikling af nye løsninger, særligt i tæt samarbejde med Finance. Du bliver også teknisk sparringspartner for forretningen og kvalitetssikrer løsninger udviklet af brugere.
Om afdelingen
AI & Automation er en nyetableret enhed i NTG’s IT-organisation. Afdelingen er skabt for at bringe intelligent automatisering og AI i spil på tværs af hele organisationen – med praktiske løsninger, der virker og kan skaleres.
Du bliver den første i et team, der på sigt skal vokse til 4-5 specialister, og får derfor en unik mulighed for at præge både retning, metode og samarbejdsformer. Kulturen er præget af nysgerrighed, samarbejde og en pragmatisk tilgang til teknologi.
Afdelingen arbejder primært med Power Platform og integrerer teknologier som Copilot Studio, RPA, DPA og AI-baserede komponenter.
Ansvarsområder
Udvikling og vedligeholdelse af automatiseringsflows i Power Automate (RPA og DPA)
Integration med Microsoft 365, Dynamics 365 og Azure-tjenester
Design af løsninger, der kombinerer Power Platform med Azure OpenAI, Cognitive Services og Azure Machine Learning
Udvikling af Python-scripts til databehandling, API-integration og automatisering
Overtagelse og tilpasning af ~40 eksisterende automatiseringsflows
Teknisk sparring og kvalitetssikring af løsninger udviklet af forretningsbrugere
Identifikation og omsætning af nye automatiseringspotentialer
Dokumentation og versionering af workflows i overensstemmelse med governance
Samarbejde med DevOps-teams omkring CI/CD via GitHub Actions eller Azure DevOps
Krav
Solid erfaring med Microsoft Power Automate og Power Platform.
Praktisk erfaring med Python-programmering, herunder udvikling af scripts til automatisering, databehandling og API-integrationer.
Erfaring med diverse Azure AI Services.
Kendskab til CI/CD-processer via GitHub Actions eller Azure DevOps.
Erfaring med sikker udvikling.
Evne til at dokumentere og versionere workflows og scripts i overensstemmelse med governance-krav.
Uddannelse:
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse på erhvervsakademi-, professionsbachelor- eller kandidatniveau inden for datalogi, ingeniørvidenskab eller lignende.
Kontakt
Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Vjollca Muraemi på vmuvargasseanqtorres@wilson.dkhayes.dkcapax.dk.
Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt på mail vil blive slettet uden behandling.
Om virksomheden
NTG – Nordic Transport Group er en dansk logistikvirksomhed, der transporterer varer inden for og uden for Europa med lastbil, skib og fly.
NTG blev stiftet i 2011 og består i dag af mere end 80 selskaber med hver deres spidskompetencer. Virksomheden er noteret på NASDAQ, men en stor del af aktierne ejes af medarbejderne gennem en partnerskabsmodel, der sikrer engagement, trivsel og høj kvalitet i løsningerne.
NTG er hjemsted for nogle af branchens mest ambitiøse medarbejdere og tilbyder stor frihed og ansvar til dem, der vil være med til at designe og skræddersy fremtidens logistikløsninger.