etjob.dk
Lyngby-taarbæk kommune Programmør og systemudvikler

Senior AI Integration Specialist - DTU IT Innovation

Kunne du tænke dig at kombinere AI-teknologi med eksisterende it-systemer for at skabe innovative løsninger? Er du en erfaren udvikler, der trives med at drive forandring i et kreativt miljø? Så er du sandsynligvis den, vi leder efter.

Vi søger en kollega til en stilling som Senior IT-udvikler med speciale i AI-integration til DTU’s IT-afdeling.

I jobbet vil du skulle udvikle proof-of-concept-løsninger, som integrerer AI-teknologier i DTU’s eksisterende systemer og processer. Du får en nøglerolle i at udforske nye teknologier inden for AI og automatisering for at løse komplekse problemer og drive digital innovation på tværs af DTU.

Drivkraft i DTU’s digitale fremtid – med fokus på AI og innovation

Du vil være forankret i vores IT Innovation team med direkte reference til teamlederen. Teamet arbejder med at finde og afprøve nye teknologier, herunder AI, der kan gøre en reel forskel i hverdagen for både kolleger og resten af DTU. Du får mulighed for at arbejde med de nyeste AI- og automatiseringsteknologier og gøre en konkret forskel for fremtidige løsninger. Vi er nysgerrige på, hvad der rører sig digitalt, og elsker at teste nye idéer af i praksis.

I hverdagen vil du have en nøglerolle i DTU's digitale udvikling, hvor du får mulighed for at præge fremtidens digitale løsninger inden for forskning, undervisning og administration.

Du vil være en del af et tandhjul bestående af specialister, hvor vi går op i at sparre med hinanden på tværs, da vores forskellige indgangsvinkler giver en god synergi i løsningen af opgaverne.

Erfaren IT-udvikler med passion for AI og automatisering

For at kunne lykkedes i jobbet forventer vi, at du har en relevant akademisk uddannelse (bachelor- eller kandidatgrad) inden for datalogi, softwareudvikling eller nær beslægtet område. Du har stærke kommunikationsevner på engelsk og dit kendskab til dansk er en fordel.

Du har minimum 5 års erfaring med softwareudvikling eller systemintegration og er allerede på senior-niveau. Det er et krav, at du har erfaring med udvikling og brug af RESTful API’er samt erfaring med RPA-værktøjer (f.eks. UiPath, Power Automate) og automatisering af forretningsprocesser.

Du kan også se dig selv i følgende:

  • Udvikle og implementere løsninger, der kombinerer AI-værktøjer med eksisterende platforme.
  • Designe og integrere RESTful API’er for at forbinde AI-tjenester med virksomhedens systemer.
  • Udnytte RPA (Robotic Process Automation)-værktøjer til at automatisere arbejdsprocesser og forbedre systemintegration.
  • Kendskab til AI/ML-teknologier (f.eks. maskinlæringsrammeværker eller kognitive service-API’er) og en entusiasme for at følge med i de nyeste AI-trends.
  • Stærke programmeringsevner i ét eller flere sprog (f.eks. Python, C#, Java) samt erfaring med hurtig prototyping.
  • Samarbejde med tværfaglige teams for at identificere muligheder for AI-drevne forbedringer og udvikle prototyper på nye idéer.
  • Du skal kunne præsentere og demonstrere innovative løsninger for interessenter samt indarbejde feedback i den videre udvikling.
  • Du har kreative evner til problemløsning og en samarbejdsorienteret tilgang.

Om Afdelingen for IT Service

Vi er en ambitiøs afdeling med 280 dedikerede medarbejdere, der arbejder på tværs af forskellige fagområder. Vi værdsætter tværfaglig sparring, da vores forskellige perspektiver skaber en god synergi og innovative løsninger. Vi arbejder med brugeren i centrum, og derfor samarbejder vi tæt med enhederne på DTU for et udefra-og-ind perspektiv som sikrer, at vores IT-løsninger og services er brugervenlige og effektive. Vi har et stærkt fokus på kunstig intelligens (særligt generative AI), datamanagement og digitaliseringsmodenhed. Disse områder er centrale for vores mission om at optimere og udvikle støttefunktioner til uddannelse, forskning, rådgivning og universitetsdrift. Vores mål er at levere førsteklasses IT-løsninger, der understøtter og fremmer DTU's kerneaktiviteter.

Hvad tilbyder vi dig På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed og et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø med fokus på eksperimentering og læring.

Din nye arbejdsplads bliver på DTU’s campus i Lyngby med gode muligheder for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere i staten eller andet afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Dit arbejdssted bliver på DTU Campus i Lyngby. Startdato hurtigst muligt efter nærmere aftale. 
Ansøgning og kontakt Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. september 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Johnny Carlsson på williamsraymonddarren37johcarpmiddleton@dtu.dkreilly.dkhenry.dkwoodward.dk eller telefon: + 45 93 51 07 01.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. 
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.