etjob.dk
Hillerød kommune Administrativ assistent

Praktisk- og Administrativ Medarbejder ved CAMES, Rigshospitalet

Kan du lide at få driften til at glide i forhold til de mange kurser vi afholder i CAMES? Har du mod på at yde praktisk og administrativ støtte til disse kurser? Og har du lyst til at være med på rejsen til at skabe fantastisk uddannelse i sundhedsvæsenet? Så er det måske dig vi søger i CAMES.

CAMES - Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation - samler Region Hovedstadens undervisnings-, udviklings- og forskningsaktiviteter indenfor træning og simulationsbaseret uddannelse af sundhedsprofessionelle. Vores arbejde bidrager til at skabe gode patientforløb og øge personalets trivsel bl.a. gennem øgede kompetencer. Vores personalegruppe omfatter læger, sygeplejersker, forskere, administrative medarbejdere, driftsmedarbejdere, ingeniører, og en masse studentermedarbejdere. Organisatorisk er CAMES en del af Center for HR og Uddannelse.

CAMES på Rigshospitalet søger en praktisk- og administrativ medarbejder, der kan få en travl hverdag til at hænge sammen. Det vil være en fordel, hvis du har en sundhedsmæssig baggrund f.eks. social- og sundhedsassistent eller lignende med interesse for administrative opgaver. Arbejdstiden vil være 37 timer pr. uge, hvor mødetiden vil ligge mellem kl. 07.00 – 16.00 med fysisk fremmøde.
CAMES har to matrikler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet, hvorfor arbejdsdage på begge matrikler kan forekomme.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af kurser (bord/stole opsætning, opfyldning i lokaler)
  • Vedligeholdelse af depoter
  • Indkøb og fakturering i Region Hovedstadens indkøbssystem SAP
  • Praktisk ansvarlig ved større eksamener for stud.med. (klargøre udstyr til transport)
  • Kursusadministration (SAP/MCS/Kursusportalen)
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi tilbyder:

  • Medindflydelse på egne arbejdsopgaver
  • Spændende og afvekslende arbejdsdage
  • En arbejdsplads i rivende udvikling
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, der løfter i flok

Din person
Du bidrager til løsning af de daglige praktiske og administrative driftsopgaver i huset i fællesskab med dine kollegaer. Du er mødefleksibel, og har kendskab til IT. Du er en udpræget teamplayer og trives med at have kontakt til mange forskellige mennesker, samt er udadvendt og serviceminded. Du har overblik, samt er god til at systematisere og koordinere. Du er god til at overholde deadlines samt følge op på processer. Du er glad for en afvekslende hverdag, hvor samarbejde, fleksibilitet og overblik er nøgleord.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning senest den 10. oktober 2025 og forvent, at vi indhenter reference.

Stillingen ønskes besat den 1. december 2025.

  1. samtale afholdes torsdag den 23.oktober 2025, og eventuel 2. samtale forventes afholdt mandag den 27. oktober 2025.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Ditte Guldmann Kryger Rasmussen – mail: hrussovmartinezditte.guldmann.kryger.rasmussen@bray-larsen.dktaylor.dkregionh.dk eller pr. tlf. 2965 8666