Projektledelseskonsulent ved Sygehus Sønderjylland
Klinisk Forskningsafdeling ved Sygehus Sønderjylland søger en konsulent til projektledelse.
Vi søger en konsulent til projektledelse af to EU-projekter, der starter i efteråret 2025, og som ud over projektledelsen skal bistå vores chefkonsulent med nationale og internationale fondsansøgninger, samt datamanagement.
Vi søger derfor en konsulent der har:
- Et sundhedsfagligt uddannelsesniveau sv.t. master eller kandidatuddannelse, også gerne på ph.d. niveau, da det er forskningsprojekter.
- Erfaring og succes med ledelse af projekter.
- Stærke administrative færdigheder, og som arbejder metodisk og struktureret.
- Evne til at udtrykke sig klart og forståeligt både skriftligt og mundtligt, som minimum på dansk og engelsk.
- Kendskab til hvordan sygehusvæsnet og kommuner arbejder og fungerer, idet projekterne er tværsektorielle.
- Evne til at arbejde selvstændigt og med mange bolde i luften.
- En venlig, imødekommende og tillidsskabende personlighed.
- Viden om og praktisk erfaring med forskningsprocesser og som er villig til at deltage i forskellige forskningsrelaterede opgaver.
Derudover er det en fordel hvis du har:
- Erfaring med fundraising
- Erfaring i datamanagement
Vores afdeling:
Sygehus Sønderjylland er i en betydelig vækst inden for forskningsaktiviteter. Der er i dag ansat 27 seniorforskere (lektorer og post.docs) foruden de omkring 29 ph.d. studerende, der har deres hovedvejleder ved Sygehus Sønderjylland.
Sygehus Sønderjylland har valgt, at optimere den forskerservice, som er nødvendig for at sikre gode forskningsvilkår, hvorfor der er etableret en selvstændig afdeling, med stabsfunktion i forhold til alle forskningsaktive på sygehuset. Klinisk Forskningsafdeling huser forskningsadministrationen, forskerservice med ansatte inden for statistik, datamanagement, sprog og litteratur, fundraising, samt kvantitativ og kvalitativ forskningserfaring.
Proces og ansættelsesforhold
Ansættelsen er i Klinisk Forskningsenhed, Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. Løn og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. Der vil blive indhentet referencer inden ansættelse.
Ansøgningsfrist er den 22. september 2025.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte konstitueret forskningschef Helene Skjøt Arkil, HSAmichael75tara62@cross.dkcantrell.dkrsyd.dkhowe-mcmahon.dk; Tlf.: 7997 1113 / 4021 9657, eller chefkonsulent Trine Ungermann Fredskild, rrusselltufwbrown@rsyd.dkhoward.dkhaas-parker.dkwolf-moses.dk, 2910 9891.