etjob.dk
Kolding kommune Specialkonsulent

Projektudvikler og Forskningssupport ved SDU

Er du engageret, udadvendt, nysgerrig og samtidig struktureret? Og er du motiveret af at samarbejde med og yde kvalificeret support til både forskere, ledelse og samarbejdspartnere i deres ansøgningsarbejde til forskellige forskning- og uddannelsesprojekter? Så er det måske dig, vi søger til denne spændende specialkonsulentstilling med stor fleksibilitet og mange udviklingsmuligheder.

Vi søger en erfaren og engageret projektudvikler, netværker og forskningssupporter, som i samarbejde med forskere og administrative kolleger skal være en del af instituttets nye forskningssupport-team. Det nye team er en strategisk satsning, som skal understøtte kollegerne i deres arbejde med fondsansøgninger med et mål om at øge hjemtaget af midler i større projekter.

Du vil blive ansat i sekretariatet på Institut for Erhverv og Bæredygtighed (IEB), som er et internationalt orienteret erhvervsøkonomisk institut, organiseret i 8 forskningsgrupper, fordelt over tre campusser – i Esbjerg, Sønderborg og Kolding. IEB er hjemsted for forskere indenfor så forskellige områder som B2B Marketing, Organisation og Ledelse, Erhvervsfremme, Supply Chain & Risk Resillience, Offentlig-Privat-Innovation, Entreprenørskab, Ressourceøkonomer, Bæredygtighed og Digitalisering, så det vil være et bredt spektrum af forskningsområder som du vil komme til at arbejde med. Se mere om instituttet her

Som forskningssupporter på IEB indgår du derudover også i fakultetets samlede Research Support Team (RSO) på SAMF. Her vil du få snitflader og et tæt samarbejde til både den centrale SAMF Forskningsstøtteenhed samt til de øvrige ”institut-forskningssupportere” som ansættes på de øvrige institutter, og hvor I sammen bidrager til den fælles opgave og målsætning, men i forskellige dele og opgaver.

Som ny specialkonsulent hos os vil du skulle:

  • supporterer vores forskere i modning af projektideer og projekter
  • Understøtte og facilitere konsortiesammensætning
  • Identificere og evt. deltage i relevante netværk
  • koordinerende arbejde med større ansøgninger
  • skabe synergier imellem forskere og projektideer
  • Facilitere forskningsgruppernes arbejde med at udvikle fundingstrategier og planer for forskningsgrupper og individuelle forskere
  • Bidrage til udvikling af instituttets ansøgningspipeline
  • deltage aktivt i det interne netværk af forskningssupporter på det samfundsvidenskabelige fakultet

Afhængigt af din baggrund og profil forventer vi, at du desuden engagerer dig og anvender ca. halvdelen af din tid på en eller flere aktiviteter som:

  • varetager projektledelse/-koordination af større eksternt finansierede projekter.
  • deltager aktivt i forskellige forskningsprojekter som projektansøger og/eller -deltager

Vi forventer således, at du selv aktivt bidrager til at finansiere en del af din stilling ved at indgå i finansierede projekter som enten projektleder, koordinator eller i forskelligt projektarbejde. Det skal fremgå specifikt af din ansøgning, hvordan du regner med at kunne bidrage til dette, og hvor dine styrker ligger.

Et indgående kendskab til universitetsverdenen, fundinglandskabet og instituttets faglige profil er naturligvis en fordel. Desuden er det en fordel, hvis du har indsigt og gerne erfaring med forskellige EU-virkemidler (Horizon, Interreg, Erasmus+ mv.), da instituttet ønsker at styrke det grænseoverskridende samarbejde. Endelig er det en fordel, hvis du har konkret erfaring med vidensarbejde inden for ét af de tre fokusområder, som Det Samfundsvidenskabelige Fakultets har udpeget, se: Areas of Thoughtleadership.

Kvalifikationer

Vi søger dig, der har en nysgerrig, imødekommende, initiativrig og samtidig har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne. Dine kommunikations- netværks- og samarbejdsevner er gode, og du behersker (som minimum) dansk og engelsk i skrift og tale. Tysk vil være en fordel, da mange af vores samarbejdsprojekter involvere tyske partnere.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund
  • Erfaring med forskning eller andet vidensarbejde
  • Er en teamspiller, der er god til at samarbejde og koordinere på tværs
  • Selvstændigt kan varetage og påtage dig ansvaret for dine opgaver og ansvarsområder og følge disse til dørs
  • Er en god kollega, der bidrager til det gode arbejdsmiljø og trivsel

Vi kan tilbyde

  • Et selvstændigt job med udfordringer og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et aktivt og inspirerende miljø med vægt på samarbejde, fællesskab og vidensdeling
  • Aktiviteter i tæt samarbejde med resten af SDU og ud af huset
  • En uformel omgangstone i et professionelt og godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, når vi sammen beslutter hvordan opgaver og ansvarsområder struktureres og løses bedst
  • En dynamisk arbejdsplads i et lille team, hvor dine idéer bliver hørt, og din indsats gør en forskel

Yderligere information

Har du brug for yderligere oplysninger omkring stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Susanne Feldt Jørgensen 65 50 13 56, e-mail sfjmargaret17fpayne@phillips-frye.dkwebster.dkward.dksam.sdu.dk.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en forventet start den 1. november 2025 eller efter aftale.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Tjenestested: Campus Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding.

Ansøgningsfristen er den 17. september kl. 23:59:59.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om os

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.