Projektleder i Novafos - Byudvikling og Vandhåndtering
Denne stilling er for Novafos i Birkerød.
I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er omkring 400 dedikerede medarbejdere, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni. Vi søger nu en koordinerende projektleder, der får ansvar for at sikre nye byområders vandhåndtering, så Novafos kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer.
Et job med byudvikling, klima og tværfaglighed som fortegn
Du bliver en del af et byudviklingsteam, hvor vi arbejder for fælles planlægningstilgang til byudviklingsopgaven i Novafos. Byudviklingsgruppen i vores Planafdeling arbejder tæt sammen med kollegaer i vores Projektafdeling, der arbejder med anlægsprojekter. Sammen skal vi understøtte og muliggøre vores ni ejerkommuners byudvikling. Dine opgaver bliver blandt andet at:
Fungere som projektleder for byudviklingsprojekter i tæt samarbejde med den respektive ejerkommune og udvikler
Samarbejde med og hjælpe dine kolleger, der beskæftiger sig med byudvikling i både planlægnings- og anlægsfasen
Være med til at sikre det gode samarbejde på tværs af planlægning og udførelse af byudvikling og byggemodning
Et stærkt team venter på dig
Dine tætteste kolleger bliver 13 stærke fagfolk, som hører under en Planafdeling med 100 kolleger, der arbejder med mange forskellige planlægningsopgaver inden for spildevand, klimatilpasning og byudvikling. Vi er engagerede og hjælpsomme og har tværfaglighed i fokus, så du får mulighed for at samarbejde med en masse kolleger fra andre teams og fagområder.
Din baggrund
Relevant erfaring og uddannelse inden for området, f.eks. som ingeniør eller lignende
Minimum 5 års afløbsteknisk erfaring, gerne suppleret med en kloakmesteruddannelse
Erfaring med byggemodning fra det private, forsynings- eller rådgiverbranchen
Konstruktiv, god til at samarbejde på tværs i organisationen og kan formidle både mundtligt og på skrift
Kendskab til lovgivningen om miljø og spildevand
Kendskab til planhierarkiet i en kommune, herunder spildevandsplan og lokalplan
Kendskab til hydrauliske modelberegninger
Måske en projektlederuddannelse
Kørekort til personbil
Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:
Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
Mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen
Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
Gode kontor- og parkeringsfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød
Kantineordning, træningscenter, Yoga hold, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.
Ansøgning
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og være med til at udvikle fremtidens byområder med fokus på bæredygtig vandhåndtering? Så send din ansøgning allerede i dag!
Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne Petersen på mkpdouglasmartinezyhowell@capax.dkmendoza-franklin.dkpatterson.dk.
Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt pr. mail vil blive slettet uden behandling.