Projektleder til Anlægsvirksomhed på Sjælland
Vi er en virksomhed i vækst, hvor kultur, ansvar og tillid går hånd i hånd med faglighed. I dag er vi 45-50 dedikerede kolleger: brolæggere, anlægsstruktører, gartnere, rørlæggere, formænd, projektledere og mange flere. Vi arbejder tæt sammen og værdsætter en rummelig tone, hvor vi kan lide at gå på arbejde – også når der er travlt.
Virksomheden startede for 11 år siden som brolæggervirksomhed og løser i dag både hoved- og fagentrepriser. Vi udfører alt fra brolægning til kloak- og anlægsarbejde for offentlige kunder, totalentreprenører og ejendomsselskaber på hele Sjælland.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver
Som projektleder får du ansvaret for at styre projekter sikkert i mål – både hvad angår tid, økonomi og kvalitet. Du vil bl.a.:
- lede et team på 2-12 medarbejdere pr. projekt
- sikre klar og proaktiv kommunikation med både kolleger, kunder og bygherrer
- deltage i byggemøder samt ugentlige interne projektledermøder
- have ansvaret for økonomi, tidsplan, sagsstyring og kvalitetssikring
- stå for aflevering og overdragelse til kunden.
Personlige kvalifikationer
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du:
- har mindst 5 års erfaring som projektleder i anlægsbranchen
- har erfaring med kloakarbejde eller jordarbejde – og måske er uddannet kloakmester, anlægsgartner eller anlægsstruktør
- har evnen til at bevare overblikket og tilpasse dig, når tingene ændrer sig
- er en tydelig kommunikator, der skaber tryghed og fremdrift
- kan læse og skrive dansk og har kørekort.
Særlige forhold
Hvorfor vælge os?
Du bliver en del af en virksomhed, hvor udvikling og samarbejde er i fokus. Vi holder faste projektledermøder, deler viden og spiller hinanden bedre. Her får du både indflydelse, ansvar og et arbejdsmiljø, hvor humor og fællesskab fylder meget i hverdagen.
Send en ansøgning
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning til george02shane89vestsjaelland-u@williams-carpenter.dkflores.dkjobteam.dk
Du kan også ringe for at høre nærmere på 54553440