etjob.dk
Furesø kommune Kontorassistent

Regnskabsmedarbejder ved Furesø Borgerservice

Vi søger i Borgerservice en ny kollega, der ligesom os, motiveres af at yde en ekstra god service, som vi mener er med til at gøre hverdagen meget sjovere. Furesø Borgerservice arbejder med mange typer af opgaver, og vi har brug for en kollega mere til vores sekretariat. Det har stor betydning for os, at du er god til at formidle og er forandringsparat, da vi hver eneste dag er afhængige af hinandens hjælp og sparring.

Om Borgerservice
Størstedelen af de opgaver, vi løser for borgerne, er udstedelse af pas, kørekort og MitID. Samtidig løser vi sagsbehandling inden for sygesikring, helbredstillæg, folkeregisteret, vielser og rådgivning af pladsanvisning og de mange digitale selvbetjeningsløsninger. Derudover journaliserer og postfordeler vi på tværs af hele kommunen samt besvarer de telefoniske henvendelser i vores KontaktCenter og Den Digitale Hotline.

Om sekretariatet
Du vil blive en del af Borgerservice, hvor vi har et sekretariat som i dag består af 3 medarbejdere– hvor du vil blive den 4. De arbejder med mange forskellige opgaver - udover deres andre opgaver i hhv. Borgerserviceteamet og i Digitaliseringsteamet. Opgavelisten hos sekretariatet er lang men det handler hovedsageligt om at koordinere og håndtere de interne opgaver der ikke er direkte borgersager eller digitaliseringsopgaver. De mange opgaver er opdelt således, at der er to medarbejdere som håndterer de opgaver der bl.a. omhandler onbording, fratrædelser, fraværsindberetninger og arrangementer. Og 1 medarbejder som håndterer de opgaver der bl.a. omhandler regnskab, budgetter, faktureringer, kontantbetalinger, indkøb og afstemninger - og det er her vi mangler dig!

Hvem er du

  • Du har en relevant uddannelse, fx inden for offentlig administration eller økonomi.
  • Måske er du nyuddannet eller har mange års erfaring inden for regnskab i anden sammenhæng.
  • Du kan også have en anden uddannelse med fokus på fx administration, service og koordinering - det er blot vigtigt, at du har et naturligt flair for tal og økonomi.
  • Du brænder for god service både ift. dine kolleger på kontoret og den tværgående i kommunen samt i formidlingen med fx leverandører.
  • Du vægter samarbejde højt men arbejder selvstændigt og struktureret med opgaverne.
  • Du har let ved at håndtere flere typer opgaver og IT-systemer.
  • Du har kompetencer inden for regnskabsopgaver, afstemninger og faktureringer.
  • Du har lyst til at lære borgerservicerelateret opgaver som fx kunne være betaling af helbredstillæg, sagsbehandling af alkoholbevillinger og administration af skærmbriller.

Hvem er vi
Furesø Borgerservice og Digitalisering er i konstant udvikling. Vi arbejder dagligt med vores fælles mål der bl.a. handler om, at vi er det menneskelige ansigt i den digitale offentlige sektor og vi understøtter borgernes selvstændighed i det digitaliserede velfærdssamfund. Vi går op i en god start, og derfor har vi udviklet en onbording som er med til at holde fokus på dette. Det er vigtigt, at du bliver en del af holdet og forstår vores visioner og fælles værdier. Vi er placeret i kulturhuset Galaksen lige ved Værløse station. Vi har fokus på selvudvikling, så vi sammen kan skabe et positivt og uformelt arbejdsmiljø - og så glæder vi os til at byde dig velkommen.

Løn og ansættelse
Arbejdstiden er enten deltid på ca. 32 timer eller fuldtid på 37 timer, med flextid og betalt frokostpause. 
Ansættelsesstart pr. d. 1. november 2025– eller før hvis muligt.
Ansøgningsfrist d. 5. september 2025.
Udvælgelse af kandidater d. 9. september 2025.
Samtalerne vil finde sted d. 11. september 2025.
Du bliver ansat i en fast stilling efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn. 

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Steen Holmberg på mobil 7216 5884, dog ikke i ugerne 33,34,35.
Du kan kontakte Borgerservice og Digitaliseringschef Marianne Riis Søborg på mobil 7216 5103, bemærk kun i uge 35.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.