Røde Kors Pædagog Vikariat - Udrejsecenter Avnstrup
Vil du være en del af verdens største humanitære organisation, med medmenneskelighed som en af kerneværdierne, og brænder du for at skabe tryghed og trivsel for sårbare børn?
Røde Kors asylafdeling søger en pædagog på 37 timer til barselsvikariat i klubben på Udrejsecenter Avnstrup. Klubtilbuddet er for børn og unge imellem 6-16 år.
Udrejsecenter Avnstrup er et Røde Kors drevet center for afviste asylansøgere.
Dagligdagen er præget af høj faglighed, med fokus på det enkelte barns trivsel. Familierne bor på Udrejsecenteret i en kortere eller længere periode.
Røde Kors asylafdeling er en organisation med en stor grad af omskiftelighed, da vores aktiviteter er drevet af udviklingen på asylområdet. Vi arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for børn og unge i takt med, at kravene til og rammen for opgavevaretagelsen ændres.
Derfor er vi på udkig efter en ny kollega, som er nysgerrig, engageret og reflekterende, og som har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af det pædagogiske felt i samarbejde med kollegaer og ledelse.
Som vores kommende kollega bliver du en del af et stærkt og professionelt team bestående af pædagoger og lærere i hhv. vuggestue, børnehave, klub og Børneskole, alle med solid erfaring fra arbejdet med børn og unge i asylfasen.
Vores overordnede opgave er at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for beboere, mens de befinder sig i asylfasen.
Du kan læse mere om Røde Kors asylafdeling her.
Arbejdsopgaver:
Dine konkrete arbejdsopgaver bliver
• At være med til at sikre et udviklende og pædagogisk kvalificeret fritidstilbud, hvor du
byder ind med aktiviteter indenfor musik, natur, bevægelse, krea aktiviteter eller gaming
• At støtte og vejlede forældrene i at bevare og styrke deres forældreevne
• At observere, vurdere og beskrive børn med henblik på at afdække særlige behov af
fysisk, psykisk eller social karakter
• At medvirke til udarbejdelse af handlingsplaner for børn med særlige behov
• At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, herunder deltage i
tværfaglig koordinering med evt. indsatser og støtteforanstaltninger for øje
Kvalifikationer:
Vi ser meget gerne at du
• Har en pædagogisk uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring
• Har erfaring fra lignende arbejde eller arbejde med socialt udsatte børn og familier
• Har erfaring med arbejde med familier og børn fra forskellige kulturer
• Har erfaring med konflikthåndtering
• Er i stand til at skabe en tryg og tillidsfuld relation til børn og deres forældre
• Er i stand til hurtigt at danne dig et overblik over en given situation og agere
ansvarsfuldt ud fra den
• Er fleksibel og i stand til at arbejde struktureret, målrettet og tværfagligt
• Er idérig, fordomsfri, rummelig og reflekteret
• Evner at se muligheder frem for begrænsninger
• Er dygtig til at formulere dig på skrift, da dokumentation er en vigtig del af arbejdet
• Taler engelsk på brugerniveau
Vi tilbyder:
• Et alsidigt og travlt job i en politisk styret organisation med et humanitært værdigrundlag
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en organisation med stor foranderlighed
• Et arbejdsmiljø med fokus på tværfagligt samarbejde
• Et stærkt fællesskab med kompetente, motiverede og engagerede kollegaer
• Mulighed for at gøre en reel forskel i børns og familiers liv
Ræk ud efter muligheden og send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!
Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med HK/SL (Staten), betalt frokostpause
Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Der må påregnes for-og eftermiddagsvagter, 2 ugentlige aftenvagter og evt. weekendvagter. Vagter i vuggestue, børnehave og børneskole kan forekomme.
Kørekort: er nødvendigt
Tiltrædelse: 3. november 2025 til barselsvikariatet slutter 30.oktober 2026
Arbejdssted: Center Avnstrup, Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Børneattest: Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest
Yderligere oplysninger: fås ved henvendelse til funktionsleder Anne-Mette B. Pedersen på mail abpcarlosdudleybguzman@moreno.dkredcross.dklee.dk eller telefon 21760972 eller koordinator Katrine Blomsterberg på mail kablkevingarciajacob77@peterson-jackson.dkdean.dkredcross.dk eller telefon 2361 2598
Ansøgningsfrist: 25. september 2025
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt ian83guy33support@wells-walker.dkhr-manager.dktorres.dklong-robbins.dk
Ansættelsessamtaler: Holdes løbende, eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.